DSB indgår samarbejde med lokale aktører om rekordstort areal i Aarhus

Over 300.000 kvm nedlagt baneareal i Aarhus forvandles til byområder, når DSB indleder joint venture med investorer. Det delvise frasalg fra DSB’s side er det største af sin art i byen nogensinde.
DSB vil gennem joint ventures med investorer byudvikle på følgende fem arealer i det centrale Aarhus: Sonnesgade, Augustenborggade, Åbrinken, Kulgården og Eskelunden. | Foto: 1927 Estate
DSB vil gennem joint ventures med investorer byudvikle på følgende fem arealer i det centrale Aarhus: Sonnesgade, Augustenborggade, Åbrinken, Kulgården og Eskelunden. | Foto: 1927 Estate

Sammen den lokale udvikler 1927 Estate og arkitekterne fra Cebra kaster DSB sig ud i en omdannelse af tidligere banearealer centralt i Aarhus til blandede boligkvarterer i størrelsesordenen 191.000 med tilhørende grønne områder på ca. 126.500 kvm.

Projektet bærer navnet Banekvartererne, fremgår det af en pressemeddelelse fra 1927 Estate.

Områderne vil blive frigjort i løbet af de kommende syv-otte år i takt med, at de eksisterende IC3- og IC4-togsæt erstattes af de nye landsdækkende IC5-tog.

Søren Hampen Kristensen, adm. direktør hos 1927 Estate, beskriver udviklingsområderne som ”historisk vigtige arealer for Aarhus.”

”Sammen med borgerne, gennem styrket tidlig borgerinddragelse, Aarhus Kommune og andre vigtige aktører, tror vi på at visionerne kan realiseres, således de adskilte bydele bliver sammenhængende, natur og fodboldbane områder bevares, samt nye blandede boligområder skabes, med liv og puls,” siger Søren Hampen Kristensen i meddelelsen.

Til Børsen fortæller Søren Beck-Heede, adm. direktør hos DSB Ejendomsudvikling, at der er tale om det hidtil største areal i Aarhus, som DSB over de kommende ti år vil frigive til joint venture-samarbejde med kapitalstærke investorer. Her vil det statslige selskab – ligesom tilfældet er i eksempelvis Jernbanebyen i København – eje 50 pct.

”Overskuddet vil komme DSB til gode og understøtte togdriften. For os handler det om at generere nogle penge, så vi bliver mindre afhængige af statsstøtten,” lyder det fra Søren Beck-Heede.

Siden adskillelsen fra Banedanmark tilbage i 1999 har DSB frasolgt grunde for omkring 5 mia. kr., og derudover kommer byudviklingssamarbejder.

Aarhus Kommune har endnu til gode at vende tomlen op eller ned til byudviklingen på de pågældende arealer. Paterne forventer en kommunal afklaring i starten af næste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også