Briefing uge 13: Jagten er gået ind

I en uge præget af regnskaber skød EjendomsWatch gang i artikelserien De Nye Jagtmarker om danske vækstbyer – langt fra hovedstaden. Og så led den omblæste investeringsplatform The Many et tilbageslag efter en armlægning med Finanstilsynet, mens frasen ”helt udramatisk” igen kom i brug, de to parter forlod hinanden.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Denne uges Briefing begynder med en tilståelse: Landets største byer fylder uforholdsmæssigt meget i prioriteringen af stoffet på EjendomsWatch.

Det sker, fordi den største aktivitet på ejendomsmarkedet sker netop der. Men det er ikke det samme som, at der ingenting sker andre steder. Derfor stiller EjendomsWatch de kommende måneder skarpt på landets øvrige vækstområder. Men det sædvanlige kritiske blik ser vi i serien De Nye Jagtmarker nærmere på de byer, hvor væksten måske er mere afdæmpet, men stadig har en størrelse, som også andre end de lokale investorer synes er interessant og rummer forretningsmuligheder.

I første artikel er det Esbjerg, der er i fokus, og som det lyder fra Lars Kjærgaard, direktør hos lokale Claus Sørensen Ejendomme, så har byen ”vist sig at være et rimelig værdifast sted at placere sine penge i udlejningsejendomme.”

Ledsaget af faglige input fra Nordicals’ erhvervsmæglere over hele landet vil andre danske byer over de kommende måneder blive ramme for EjendomsWatchs opsøgende journalistik.

Sælger ud

Den kom også til udtryk i den forgangne uge, da investeringsplatformen The Many endnu engang trak overskrifter. Det viser sig, at investorerne er blevet stillet afkast i udsigt, man ikke kan levere, fordi den nødvendige polstring i The Manys ejendomsfonde ikke er stor nok. Så nu sælger man hele baduljen pånær sin nyeste ejendomsfond, hvor kravene til polstring er mindre restriktiv, eftersom investorerne ikke kan trække deres penge ud med en måneds varsel.

EjendomsWatch gik også et spadestik dybere i, at de to ejendomsudviklere Ole Olesen og Christian Lentz går hver til sit. Når medier spørger, er den slags altid ”helt udramatisk”.

Ugen var fyldt med stærke regnskaber, hvor bl.a. Koncenton og C.W. Obel Ejendomme brillerede, mens udviklingen var mere afdæmpet hos AG Gruppen og Agat Ejendomme.

Navne

På navnefronten kunne 1927 Estate byde velkommen til en tidligere Aarhus-rådmand som direktør, mens Boligkontoret Danmark annoncerede et farvel til sin direktør gemmem 27 år, og den tidligere Dades-direktør Boris Nørgaard Kjeldsen rykkede et trin op i bestyrelsen for AG Gruppen. Endelig bragte EjendomsWatch et portræt af ejendomsudvikler Maria Brunander Vøgg, der blandt meget andet ikke lagde skjul på, at hun er vant til at kæmpe for tingene.

Det gør vi også på EjendomsWatch. På mandag er vi tilbage igen med branchens mest relevante nyhedsdækning. Indtil da er der kun tilbage at ønske god weekend.

Briefing uge 12: Usikkerheden vinder frem

Briefing uge 11: Når snakken går…

Briefing uge 10: Branche-buffet med vagthunden til bords

Briefing uge 9: Grådighed betaler sig aldrig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også