Garvet direktør stopper i Boligkontoret Danmark: Arvtager fundet i egne rækker

Michael Demsitz fratræder til august som topchef i den almene boligadministrator Boligkontoret Danmark. Hans efterfølger bliver forvaltningsdirektør Lars Lehmann. ”Det bliver nogle meget store sko at skulle udfylde,” udtaler bestyrelsesformand.
"Selvom jeg stopper som adm. direktør i Boligkontoret Danmark til sommer, fortsætter jeg som foreningsmand,” udtaler Michael Demsitz. | Foto: PR / Boligkontoret Danmark
"Selvom jeg stopper som adm. direktør i Boligkontoret Danmark til sommer, fortsætter jeg som foreningsmand,” udtaler Michael Demsitz. | Foto: PR / Boligkontoret Danmark

Michael Demsitz har besluttet at stoppe som adm. direktør i Boligkontoret Danmark efter 27 år på posten. Det oplyser den almene boligadministrator i en pressemeddelelse.

”Med 27 år ved roret i så stor og landsdækkende en boligadministration som Boligkontoret Danmark med tusinde af frivillige i vores medlemsfællesskab kommer man godt omkring, får sat en masse vigtige aftryk og får mødt utallig mange forskellige almene beboere og beboerdemokrater. Sammen har vi været med til at kæmpe en masse kampe for den almene sag, og den kampånd vil jeg fortsat tage med mig i mit nye virke,” udtaler Michael Demsitz i pressemeddelelsen.

Arvtageren er allerede fundet internt i Boligkontoret Danmark. Valget er faldet på forvaltningsdirektør Lars Lehmann, der altså overtager direktørstolen 1. august 2022, hvor Michael Demsitz officielt fratræder.

”Det bliver nogle meget store sko at skulle udfylde, for Michael har betydet ubeskriveligt meget for både udviklingen af organisationen, der er tredoblet i hans tid, og det fællesskab, der kendetegner Boligkontoret Danmark i dag og samtidig også for udviklingen af hele den almene boligsektor,” udtaler bestyrelsesformand Klaus Bentzen i pressemeddelelsen.

”Derfor har vi i bestyrelsen enstemmigt besluttet at ansættelse vores 48-årige forvaltningsdirektør Lars Lehmann som ny adm. direktør, der med sin store erfaring fra sektoren og vores organisation er den helt rette til rollen,” fortsætter han.

Selv er Lars Lehmann taknemmlig for tilliden og understreger samtidig, at han som adm. direktør vil ”fortsætte ad det spor og i den retning, vi som organisation har bevæget os i de sidste mange år.”

”Jeg kommer til at overtage stafetten i en stor og velsmurt organisation, der er godt rustet til fremtiden,” udtaler Lars Lehmann i pressemeddelelsen.

Den 67-årige Michael Demsitz, der har mere end 40 års erfaring i boligsektoren som bestyrelsesmedlem i brancheorganisationen BL og formand for Byggeskadefonden, understreger selv, at han ikke er på vej på pension. Han blev således for nyligt valgt som formand hos Nykredit-ejeren Forenet Kredit, hvor han agter at fortsætte.

”Så selvom jeg stopper som adm. direktør i Boligkontoret Danmark til sommer, fortsætter jeg som foreningsmand, hvilket passer mig rigtig godt, for netop det beboerdemokratiske foreningsfællesskab og udviklingen heraf har altid ligget mig meget på sinde,” udtaler Michael Demsitz.

Boligdirektør med 41 år i branchen: Opsplitningen mellem danskerne er blevet værre og værre

Stigende materialepriser bremser stribevis af almene byggeprojekter

Boligkontoret Danmark holder hus med pengene for fjerde år i træk

Klumme: 4 pct. interne flytninger er ikke en lukket fest

AAB og Boligkontoret Danmark rykker sammen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også