Københavnske strøgbutikker oplever lavere tomgang men længere liggetider

Erhvervsmæglerkæden Nordicals viser i ny rapport, at Københavns såkaldte high end-butikker har styrket sig yderligere efter coronakrisen. Forbrugernes ændrede købsvaner stiller nye krav til de fysiske butikker.
Jacob Lund er adm. direktør og partner i Nordicals København, som er en del af den partnerdrevede erhvervsmæglerkæde Nordicals med i alt 23 selvstændige butikker. | Foto: PR / Nordicals
Jacob Lund er adm. direktør og partner i Nordicals København, som er en del af den partnerdrevede erhvervsmæglerkæde Nordicals med i alt 23 selvstændige butikker. | Foto: PR / Nordicals

Københavns high end-butikker beliggende på Strøget, Købmagergade, Frederiksborggade og Frederiksberggade oplever i andet kvartal af 2022 en smule lavere tomgang sammenlignet med første kvartal. Det fremgår af Nordicals Københavns kvartalsrapport ”High Street Q2 2022.”

Den gennemsnitlige liggetid blev reduceret med 200 dage i Q3 2021 mod 328 dage i 2018. Ifølge rapporten var dette dog et resultat af at, ”flere lejemål med lange liggetider blev udlejet.” De to første kvartaler i 2022 viser således en generel stigning i området.

Det pointeres i rapporten, at hvis antallet af udbudte lejemål øges, falder liggetiden ligeledes og omvendt.

Den aktuelle tomgang i lejemålene er i rapporten opgjort til 13,17 pct., hvilket er et fald på 1,16 procentpoint i forhold til første kvartal af 2022.

Nye forbrugsvaner

Forbrugernes shoppingvaner er desuden blevet forandret under coronapandemien, fremgår det.

Man ønsker nu i højere grad end tidligere en hybrid shoppingoplevelse på tværs af fysiske og digitale salgskanaler, og det stiller andre krav til de fysiske butikker, lyder budskabet, som også andre aktører har været fremme med.

Dertil kommer, at der i de forgangne år har været en højere tendens til, at butikkerne har åbnet såkaldte pop up-butikker. Den tendens er i årets første halvår faldet, lyder det i rapporten.

En af de ”nævneværdige” pop up-butikker er dog ifølge Nordicals København butikken Tour de France Official Experience.

Butikken er etableret i forbindelse med, at startskuddet til cykelløbet Tour de France 1. juli lyder på Rådhuspladsen i København. Tour de France-butikken er placeret på Frederiksberggade og sælger bl.a. merchandise og oplevelser.

Tilgå den fulde rapport via dette link.

(Artiklen er opdateret 23. juni med nyt tal for liggetider som følge af rettelse hos Nordicals.)

Nordicals løfter omsætningen 30 procent

Bundlinjen banker op hos Nordicals København

Investorernes lykke ligger for enden af motorvejen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også