Nordicals løfter omsætningen 30 procent

Høj transaktionsvolumen i 2021 har resulteret i en øget omsætning hos erhvervsmæglerkæden Nordicals. Stigende renter og usikkerhed giver et afventende marked, lyder det fra adm. direktør.
Høj transaktionsvolumen resulterer i øget omsætning på 30 pct. hos erhvervsmæglerlæden Nordicals. På billedet er Erik Andresen, adm. direktør. | Foto: PR / Nordicals
Høj transaktionsvolumen resulterer i øget omsætning på 30 pct. hos erhvervsmæglerlæden Nordicals. På billedet er Erik Andresen, adm. direktør. | Foto: PR / Nordicals

Den partnerdrevede erhvervsmæglerkæde Nordicals kom ud af 2021 med en samlet omsætning på godt 273 mio. kr. Det er en stigning på 30 pct. fra coronaåret 2020. kr., hvor omsætningen lød på 200 mio. kr., oplyser kæden i en pressemeddelelse.

”Vi havde fra årets start kalkuleret med en betydelig vækst i 2021, og det levede vi op til. Væksten er bredt funderet og dækker over, at vi er gået frem i hele landet. Vi har rigtigt stærke resultater i de store byer i 2021, men vi kan samtidig se, at investorerne også kigger udenfor de fire største byer, hvor vi også er stærkt positioneret,” lyder det fra Erik Andresen, adm. direktør i Nordicals.

Med udviklingen og væksten overgår Nordicals-mæglerne EDC Poul Erik Bech, der betegner sig som landets største og eneste landsdækkende mæglerkæde, som sidste år løftede toplinjen 25 pct. til 245 mio. kr. på erhvervsområdet.

Meddelelsen fra Nordicals beretter ikke om, hvordan det i 2021 er lykkedes med at tjene penge, eller hvordan omsætningen er fordelt på de 23 filialer eller mæglerbutikker, som er placeret rundt i landet.

”Vi har selvfølgelig taget vores bid af kagen i et kraftigt voksende marked, og vi har set vækst både på capital markets-segmentet og i de mindre handler. Samtidig har udviklingen af vores egen data-platform bidraget til, at vi kan servicere vores kunder med de indsigter, der giver dem det stærkest mulige beslutningsgrundlag,” udtaler Erik Andresen.

På trods af bl.a. stigende renter og inflation oplyser Nordicals, at første halvår af 2022 har været sammenligneligt med første halvår af 2021.

”Vores forventninger til andet halvår af 2022 er naturligvis præget af, at der er mange faktorer, der påvirker markedet. Investorerne skal vænne sig til, at forskellen mellem lånerenten og afkastet er indsnævret – det giver pt. et afventende marked,” uddyber den adm. direktør.

Dog lyder det i meddelelsen, at man hos mæglerkæden, som beskæftiger ca. 200 ansatte gennem selvstændige butikker, stadig oplever et stor interesse og efterspørgsel, og det er både fra danske og udenlandske investorer.

Klumme: Brugtvognspriserne falder i USA – godt tegn for ejendomsmarkedet i Danmark

Bundlinjen banker op hos Nordicals København

Nordicals-chef: Uden investorernes risikovilje ville udviklingen gå i stå

Underskudsgivende milliardfond overlader mægleropgave til Nordicals

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også