Underskudsgivende milliardfond overlader mægleropgave til Nordicals

Erhvervsmægleren Nordicals skal fremover stå for Difkos udlejninger og salg af ejendomme. Investeringsfonden, der sidste år tabte penge til utilfredshed for ledelsen, administrerer i øjeblikket en portefølje på 2,5 mia. kr.
"Difko administrerer en spændende portefølje af ejendomme, der passer som fod i hose med vores virksomhed," siger Erik Andresen, adm. direktør i Nordicals. | Foto: PR / Nordicals
"Difko administrerer en spændende portefølje af ejendomme, der passer som fod i hose med vores virksomhed," siger Erik Andresen, adm. direktør i Nordicals. | Foto: PR / Nordicals

Nordicals overtager ansvaret for mægleraktiviteterne hos Difko, der i snart 45 år har udbudt ejendomsprojekter. Opgaven, der bliver koordineret fra Nordicals' afdeling i Aalborg, inkluderer udlejning og salg af Difko-koncernens milliardstore ejendomsportefølje. Det skriver erhvervsmægleren i en pressemeddelelse.

Difko, der siden sommeren 2018 har haft hovedkontor i Herning, håndterer på vegne af 4000 investorer en portefølje på 2,5 mia. kr. fordelt på 125 projekter, hvoraf de 75 er ejendomme. Selskabet arbejder primært med erhvervsejendomme samt vindmøller og solceller, men gør sig også i boligprojekter.

"Difko administrerer en spændende portefølje af ejendomme, der passer som fod i hose med vores virksomhed. Med 23 erhvervscentre har vi indgående lokalkendskab i hele Danmark, og i vores specialafdelinger har vi eksperter i alle typer erhvervsejendomme og gode kontakter til f.eks. investorer og detailhandelskæder," siger Erik Andresen, adm. direktør og partner i Nordicals, i meddelelsen.

Hos Difko begrunder adm. direktør Niels Jørgen Pedersen overdragelsen af mægleraktiviteterne med, at man ønsker at lægge flere kræfter i den centrale del af selskabets forretning, "som er at udvikle og administrere investeringsprojekter, herunder erhvervsejendomme."

"Det har været oplagt at vælge Nordicals, som vi i forvejen bruger flere steder. Med samarbejdet kan vi tilbyde vores investorer en god løsning, når vi skal have udlejet ledige lejemål og indimellem skal have frasolgt ejendomme," siger han.

Difko, der er ejet af Dansk Investeringsfond, kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på over 3 mio. kr., mens egenkapitalen, der i 2018 lød på 4,6 mio. kr., var skrumpet til en tredjedel, 1,5 mio. kr. Resultatet, der blev fremlagt i februar, blev af ledelsen beskrevet som utilfredsstillende.

I 2018, hvor Niels Jørgen Pedersen erstattede Carsten Lykke som adm. direktør, mistede Difko sin største kunde inden for administration, Herning Centret, der blev overtaget af Danske Shoppingcentre.

Arnold Busck-konkurs sætter udlejere i kattepine: "Sådan er det med detail" 

Difko-administrator tredobler sit underskud

Ny Difko-direktør runder et år i stolen med uindfriede mål

Ny Difko-chef skruer ned for ejendomme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også