Advokat hilser strammere krav til andelsboligforeninger velkommen
Sager med konkursramte andelsboligforeninger og navnlig den usikkerhed om retstilstanden, som har vist sig i kølvandet på disse konkurser har blandt andet medført en generel forringelse af finansieringsmulighederne i andelsboligsektoren, ligesom det står klart for mange, at især nyere andelsboligforeninger er blevet stiftet på et alt for tyndt grundlag.
Det skriver Andreas Antoniades, partner i Bech-Bruun, i en klumme, som EjendomsWatch bringer fredag.
"Det reelle problem for mange kriseramte andelsboligforeninger er, at de blev stiftet op til finanskrisen i henhold til reglerne om tilbudspligt, hvor ejendomspriserne generelt var høje, og andelsboligforeningen kun kunne matche køberenes tilbud ved selv at vælge en meget aggressiv finansiering," skriver Andreas Antoniades i klummen.
Han hilser derfor en række tiltag fra et bred forligskreds i Folketinget velkommen. De stiller på forskellig vis skrappere krav ved stiftelsen af andelsboligforeninger til både andelshavere og rådgivere.
Det forventes, at reglerne vil træde i kraft den 1. juli 2018, men reglerne vil ikke have tilbagevirkende kraft for foreninger, hvor ejendomme eksempelvis allerede er solgt ud af et konkursbo. Det forhold er Andreas Antoniades skeptisk overfor:
"Reglerne om mere robuste andelsboligforeninger bør kunne hjælpe lejerne og lejernes rådgivere til at tænke sig godt om, før de deltager i kapkøbet om beboelsesejendommene. Det er der al mulig grund til i et fortsat optimistisk ejendomsmarked. Det kan let gå galt for lejerne, når regningen skal betales."
Hele klummen kan læses her.
Bred politisk aftale om mere robust andelsboligsektor
Advokater øjner ny retsstilling i overtagne andelsboligforeninger
Ejendomsforeningen revser indsats mod pressede andelsboligforeninger