EjendomsWatch

Mistanke om svindel hos mindst 13 boligforeninger

Varetægtsfængslet københavnsk ejendomsadministrator har muligvis begået svindel med bankkonti i et langt større omfang end over for de andelsboligforeninger, der indtil nu har meldt om svindel.

Foto: Colourbox

Flere millioner kroner er tilsyneladende forsvundet i en række københavnske andelsboligforeninger, der har benyttet ejendomsadministratoren Housing Group, hvor virksomhedens direktør er mistænkt for at tilrane sig penge fra boligforeningernes konti.

Ifølge Berlingske har 13 andelsboligforeninger anmeldt mulig svindel til politiet til en samlet beløb på et "anseeligt millionbeløb."

"Politiet har stadig indikationer på, at endnu flere end 13 foreninger kan blive inddraget," siger Thomas Houtved, fungerende politikommissær i Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet, til Berlingske.

Ifølge avisen er direktøren i virksomheden — som Berlingske har valgt at anonymisere, da der ikke er rejst sigtelse i sagen — nu varetægtsfængslet for endnu fire uger, men politiets efterforskning står på.

I sidste måned blev den pågældende person ekskluderet fra Ejendomsforeningen Danmark, der er brancheorganisation for ejendomsinvestorer og -administratorer.

Administrator smidt ud af Ejendomsforeningen Danmark 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 4: Flyvende udskiftning

Der blev i den forgangne uge både taget afsked og budt velkommen i de højere luftlag hos en håndfuld større danske ejendomsaktører. Hos DSB måtte en overrasket chefveteran eksempelvis for første gang i sit liv prøve, hvordan det er at være arbejdsløs.

Danske Mipim-deltagere glæder sig til igen at netværke

MIPIM 2022: Europas største ejendomsesse, Mipim, vender tilbage til marts, og mange i branchen ser frem til at mødes efter en længere corona-pause. "Det er voldsomt effektivt," siger Exometric-topchef om en af årsagerne til den store interesse. Også Elf Development og Carlsberg Byen er topklar.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier