Stank, støj og støv stopper store byggeplaner i Aarhus

En ny planlov med nye miljøregler sætter byggeprojekter i stå. Loven tvinger Aarhus Kommune til en kortlægning af alle lugt-, støj- og støvgener på især havnen, hvor en række højtragende udviklingsprojekter kan blive ramt.
Foto: Ritzau Scanpix/Tobias Nicolai
Foto: Ritzau Scanpix/Tobias Nicolai

En ny planlov fører til, at Aarhus Kommune må bede en række udviklingsprojekter i byen om at sætte byggepladserne på vågeblus, indtil man i samarbejde med jurister, planlæggere og miljøeksperter har foretaget storstilet kortlægning af alle lugt-, støj- og støvgener. Det skriver JP Aarhus.

Den nye lovgivning giver formentlig problemer med at tillade byggerier i mere end seks-ni etager. Det kan det blandt andet berøre et højhusbyggeri ved Frederiks Plads, Lighthouse-byggeriet og hele Sydhavnsområdet, som primært ikke skal indeholde boliger, men ifølge loven kan her være krav om en såkaldt miljøkonsekvent zone, før der kan godkendes en lokalplan for Sydhavnen. Dermed er en lang række projektudviklere sat i venteværelset.

"Reaktionen fra udviklere og bygherrer har jo været overraskelse og stor frustration, men vi er i løbende dialog med dem," siger Luise Pape Rydahl, leder af Center for byudvikling og mobilitet i Aarhus Kommune til JP Aarhus.

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har vedtaget en ny planlov, som gælder fra 15. juni 2017. Loven skal forhindre miljøkonflikter mellem beboere og produktionsvirksomheder, og i loven er der krav om, at vinduer i nye boliger skal kunne åbnes, og det kan de kun, hvis der ikke er lugtgener fra omgivelserne.

Lokale investorer skal bygge 120 zigzag-boliger i Aarhus

Calum oplever god investorinteresse for 160 nye Aarhus-boliger

Stadsarkitekt: De næste 10 år tilhører Aarhus

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også