EjendomsWatch

Første erhvervsejendomme er klar på udviklingsgrunde i Aarhus

Ejendomsudvikler er på vej med butiksejendom til Elgiganten tæt på Ikea og tager dermed hul på udviklingsgrunde på i alt 75.000 kvm.

Hvis alt går som planlagt, får Elgiganten en ny stor butik i Aarhus. Denne gang ved Ikea-rundkørslen. Kæden har i forvejen Aarhus-butikker i Tilst og Viby. | Foto: Martin Bubandt/Polfoto

Ejendomsudvikleren Innovater er på vej en 4500 kvm stor butik til Elgiganten og to fastfood-restauranter i en tilstødende, separat erhvervsejendom ved Randersvej lige efter Ikea-rundkørslen og på den modsatte side af Ilva og Ikea.  i det nordvestlige Aarhus. Det skriver Århus Stiftstidende.

"Vi har endnu ikke kontrakterne helt på plads med restauranterne, så det er for tidligt at sætte navn på dem," siger Michael Kühn Thomsen, udviklingschef i Innovater.

Innovater har gennem årene udviklet byggeri til dagligvarebutikker til bl.a. Netto og Fakta. Cubo Arkitekter fra Aarhus og Randersarkitekten har i fællesskab tegnet byggeriet ved Randersvej. Innovater købte efter et udbud omkring en tredjedel af et 75.000 kvm stort område, som kommunen lægger ud til store og pladskrævende butikker.

Udover Elgiganten og restauranterne er det planen, at der kan bygges godt 5000 kvm til flere pladskrævende detailhandelsbutikker, der handler med eksempelvis både, biler, campingvogne samt planter og haveartikler. Byggerierne må være i op til 3 etager og 12 meter høje. Planen for hele området er i en offentlig forhøring frem til 20. maj.

Aarhus går fra stor by til storby

Turistorganisation: Aarhus behøver ekstra kongrescenter

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Købmændenes klub

Ejendomsdirektøren i en større dagligvarekæde spiller en ufrivillig hovedrolle i en penibel sag, der ser ud til at gribe om sig. Det samme gør intrigerne i landets største almene boligforening, hvor en direktørfyring ser ud til at dække over mere, end hvad øjet lige ser.

Konkurrence om at byudvikle ved København Syd Station er begyndt

Metroselskabet starter udbud af nyt byområde ved Ny Ellebjerg Station, som fra næste år bliver døbt København Syd med metro, tre S-togslinjer og flere internationale tog til følge. Byområdet skal indeholde erhverv, boliger og butikker, fremgår af udbudsmaterialet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier