Kolding vil udvikle 900 kommunale byggegrunde

Stor efterspørgsel og øget tilflytning får Kolding Kommune til at udstykke 900 byggegrunde til salg i løbet af de næste fem år. Det må ikke være kommunen, der stopper den øgede vækst, siger borgmesteren.
Nogle af de nye byggegrunde skal ligge ved Christiansfeld. | Foto: Kolding Kommune.
Nogle af de nye byggegrunde skal ligge ved Christiansfeld. | Foto: Kolding Kommune.

Kolding Kommune vil udvikle 900 kommunale byggegrunde til salg i løbet af de næste fem år. Det sker som følge af stor efterspørgsel på ledige byggegrunde, oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Salget af byggegrunde i Kolding er steget over en årrække, og analyser peger på øget tilflytning, fremgår det. Samtidig er der vækst i forespørgsler fra private investorer, der gerne vil udstykke, og generelle bygge- og anlægsaktiviteter i Kolding er også i fremgang.

"Det må ikke være kommunen eller myndighedsbehandlingen, der stopper den øgede vækst, så vi har igangsat et større arbejde med at få kortlagt bosætningsområder i hele kommunen. Vi skal kunne sikre et varieret boligudbud målt på både geografi, prisniveau og antal, så vi supplerer de private aktører," siger Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding, i meddelelsen.

De første grunde bliver klar til salg i 2019 og får beliggenhed i Sdr. Bjert, Christiansfeld og Ødis, fremgår det.

De følgende grunde skal ligge i Vamdrup, Vonsild og Vester Nebel, mens et stort område i forlængelse af en udstykning ved Eltangvej forventes at give plads til omkring 100 nye boliger.

"Byggemulighederne skal være til stede i hele Kolding Kommune, og med den nye plan for udstykninger vil en række mindre samfund blive udvidet betragteligt. Derfor indgår der i de kommende planer selvfølgelig også et fokus på behov for infrastruktur, dagligvarehandel samt adgang til skole og institutioner," siger borgmesteren.

Kolding Kommune beskriver byggemodningerne som en "bekostelig affære", men oplyser ikke prisen. En del af beløbet skal komme fra kommunens salgsbudget.

Brancheorganisationer vil stoppe lukning af Kolding Erhvervshavn

Nykredit og Andersen Partners flytter ind i flerbrugerhus i Kolding

Krakket maskinhandel skal omdannes til almene boliger for 71 mio. kr. 

Koldings erhvervshavn skal forvandles til boliger

Lejerbo-udbryder skifter navn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også