Lejerbo-udbryder skifter navn

Boligselskabet Lejerbo Kolding, der råder over godt 3600 almene boliger, skifter navn til Alfabo. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Det nye navn skyldes, at selskabet pr. 1. januar 2019 bliver et selvstændigt boligselskab uden bånd til Lejerbo-organisationen, og man ønskede ikke at tage kampen op om navn eller logo med den nuværende administrationsorganisation, lyder det i meddelelsen.
Mere selvbestemmelse og billigere administration var blandt grundene til, at Lejerbo Kolding valgte at følge i hælene på søsterorganisationen i København, der formelt forlod Lejerbo den 1. juli i år.
Lejerbo København hedder nu Bo-Vita.
Lejerbo-udbryder indgår partnerskab med Domea.dk