
Først i sommeren 2018 kender Aarhus Kommune de konkrete konsekvenser af den nye lugtparagraf i planloven for kommende højhuse tæt på havnen. Det skriver JP Aarhus.
Torsdag fastslog erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i et brev til borgmester Jacob Bundsgaard (S), at der i forligskredsen bag den nye planlov ikke er opbakning til at ændre lovens til lugtparagraf. Dermed kan nye lokalplaner i områder med eventuelle lugtgener fra virksomheder hverken godkendes eller helt afskrives, før kommunen har kortlagt omfanget af lugtproblemer på de enkelte matrikler.
"Byrådet kan ikke godkende planlægning i disse områder, før vi har fået udlagt såkaldte konsekvenszoner. Derfor er der også konkrete projekter, som i første omgang må bremses," siger Luise Pape Rydahl, leder af Center for byudvikling og mobilitet i Aarhus Kommune, til JP Aarhus.
Kommunen går nu i gang med at kortlægge alle lugt-, støj- og støvgener på havnen. Derefter vil andre industriområder i byen blive kortlagt, og den del af arbejdet er først færdigt i slutningen af næste år eller i begyndelsen af 2019.
Christiansborg fastholder nej til højhuse
Stank, støj og støv stopper store byggeplaner i Aarhus
Ny Colliers-mægler har ambitioner om at trække stærke brands til Aarhus