Mæglerkæde ansætter ny industrichef i Aarhus

EDC Erhverv Poul Erik Bech forfremmer 24-årig til stillingen, hvor forgængeren stoppede efter et år på posten.
Mads Bjerrum Christensen, industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. | Foto: PR
Mads Bjerrum Christensen, industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. | Foto: PR

Mads Bjerrum Christensen er ny industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. Den 24-årige får dermed ansvaret for salg og udlejning af industriejendomme i Aarhus, lyder det i en pressemeddelelse.

"Efter Mads Bjerrum Christensen startede i firmaet for snart tre år siden, er det gået stærkt. Han er en af de personer, der sætter sig enormt meget ind i tingene, forstår at udfordre kunderne og vigtigst af alt – så tør han tage et stort ansvar. Derfor er det med ro i maven, at vi har overladt industrisegmentet til ham," siger Søren Leth Pedersen, regionsdirektør og partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, i meddelelsen.

Mads Bjerrum Christensen startede som trainee i Holstebro og har siden arbejdet godt to år som erhvervsmægler inden for industrisegmentet i netop Aarhus. Han mener, at han skal stå i spidsen for et marked i udvikling.

"Tomgangen på industriejendomme er rekordlav, og vi har et stigende antal kunder, der søger lager-, produktion og logistikproduktionsejendomme. Folk spørger mig ofte, hvorfor der så står så mange ledige ejendomme alligevel. Men udfordringen er, at i takt med den stigende efterspørgsel for industriejendomme, stiller virksomhederne større og større krav til deres nye lejemål eller ejendom, og derfor vælger mange at bygge nyt," siger Mads Bjerrum Christensen i meddelelsen.

Udmeldingen kommer et par uger efter, at industrichef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, Søren Østergaard, fratrådte sin stilling efter er år på posten.

Industrichef stopper hos erhvervsmægler efter et år

Colliers opruster med endnu en erhvervsmægler

Gangsted Advokatfirma ruller nyt forretningsområde ud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også