Freja Ejendomme henter forstærkning hos By & Havn

Statens ejendomsselskab Freja Ejendomme ansætter arkitekt med erfaring fra By & Havn og tegnestuen Big.
Foto: PR
Foto: PR

I bestræbelserne på at styrke sin udvikling af statslige ejendomme har statens ejendomsselskab Freja Ejendomme ansat den 40-årige arkitekt Peter Larsson som projektleder, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Peter Larsson kommer fra en stilling som projektleder i udviklingsselskabet By & Havn, hvor han de seneste fem år har siddet i afdelingen for bæredygtighed og byliv.

"Min erfaring fra mine tidligere ansættelser vil være meget nyttig i min nye stilling hos Freja, hvor jeg skal udvikle tidligere statslige ejendomme til nye funktioner. Det er ikke kun min baggrund fra en udviklingsvirksomhed som By & Havn, som kommer i spil, Frejas store fokus på arkitektonisk kvalitet i deres projekter, gør også at min erfaring fra forskellige tegnestuer helt sikkert vil være en stor fordel. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med en hverdag med mange arkitekturrelaterede projekter," udtaler Peter Larsson i meddelelsen.

Den nye mand hos Freja har desuden tidligere erfaring fra tegnestuerne Big og Force4 Architects.

Freja Ejendomme specialiserer sig i at erhverve ejendomme fra staten og regioner med henblik på at udvikle og videresælge dem med størst mulig avance.

Freja fortsætter sit udsalg af statens ejendomme

Haves: Børnehjem, politi- og toldkontor — Søges: Interesserede købere

Post Danmark sælger ud af sin ejendomportefølje

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også