Ejendomshandlerne Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard tiltalt for coronasvindel

EjendomsWatch kunne i januar afsløre, at den omstridte ejendomshandler Peter Norvig var blevet anholdt og sigtet for svindel med coronastøtte. Nu har Københavns Politi rejst tiltale mod ham og hans kone med krav om fængselsstraf.
Ægteparret Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard, der ikke længere må kalde sig ejendomsmæglere. | Foto: Lars Poulsen / Ritzau Scanpix
Ægteparret Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard, der ikke længere må kalde sig ejendomsmæglere. | Foto: Lars Poulsen / Ritzau Scanpix

"Der er ikke noget som helst coronasvindel i det her," lød det selvsikkert fra ejendomshandler Peter Norvig, da EjendomsWatch sidste år konfronterede ham med, at han var under efterforskning af politiet for at have svindlet med lønkompensation fra statens coronahjælpepakker.

Senere fulgte en anholdelse og en sigtelse, og nu er han så blevet tiltalt for svindel og underslæb, mens ægtefællen Hanne Nørrisgaard er tiltalt for svindel, skriver Berlingske, der har fået aktindsigt i anklageskriftet i sagen.

"Jeg kan kun sige, at det er sindssygt ubehageligt, at vi nu er tiltalt. Men vi kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet, så nu må vi tage den i retten," siger Peter Norvig til avisen.

Københavns politi kræver udover en fængselsstraf også en tillægsbøde på 5 mio. kr., fremgår det. Norvig kalder det et astronomisk beløb, han ikke har en chance for at betale.

Som tidligere beskrevet af EjendomsWatch mener Erhvervsstyrelsen, der i sin tid politianmeldte Norvig, at han bl.a. har søgt om coronakompensation for flere medarbejdere, end han reelt har haft ansat.

Hvornår sagen kommer for retten, er der aktuelt ikke nogen information om.

Bagmandspolitiet har modtaget 331 anmeldelser relateret til hjælpepakker

Ejer anholdt og sigtet i Peter Norvigs sag om coronasvindel for millioner

Ejer af Peter Norvig-firma bekræfter sigtelse for svindel: "Fuldstændig utilfredsstillende"

Mæglere efter Norvigs anholdelse: "Enormt skadeligt for branchen" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også