Apple fylder boligejendomme i Viborg

Flere ejendomsselskaber melder om en stigning lejere, efter byggeriet af it-koncernens datacenter er gået i gang. De er nu gået sammen for at koordinere udlejningen.
Foto: /ritzau/Ernst van Norde
Foto: /ritzau/Ernst van Norde

Byggefasen af Apples meget omtalte datacenter i Foulum ved Viborg skal nu til at gå i gang, og det kan ses på henvendelserne hos udbydere af lejeboliger i byen. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Det har fået Boligselskabet Sct. Jørgen, Bach Gruppen og en række andre private udlejere til at indlede et samarbejde, der skal koordinere lejemarkedet en smule, således at det bliver nemmere for både potentielle lejere og udlejere.

Samarbejdet har konkret indtil nu ført til, at der er sikret 50 boliger i Viborg for de første medarbejdere i forbindelse med Apple-byggeriet. Ejendomsselskaber ser dog også en generel tendens til stigende efterspørgsel.

"Viborg vokser jo en del i disse år, så jeg er sikker på, at den generelle interesse for at flytte til Viborg også har en vis betydning for, at flere ønsker sig en lejebolig," siger Benjamin Galacho fra Bach Gruppen til Viborg Stifts Folkeblad.

Apple-byggeri i Viborg går i gang

Viborgs nye bydel står færdig længe før planlagt

Grønt lys til 80 nye boliger i Viborg trods protester

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også