Ny boligskat skaber usikkerhed om lejlighedsprojekter

Markedet for projektboliger står i et limbo, efter et flertal i Folketinget har indgået en ny boligskatteaftale. Det skriver Børsen.
Retten til en skatterabat, der sikrer, at man ikke skal betale mere i boligskat end i dag, er uafklaret, når det gælder købere af projektboliger, som indgår handlen inden 2021 og først flytter ind på et senere tidspunkt.
"Jeg er overrasket over, at politikerne ikke har defineret, om det er aftaletidspunket eller det tidspunkt, hvor man overtager boligen, der er afgørende. Man risikerer en tilbageholdenhed i markedet for projektboliger. Nu har vi igen en boligtype, hvor man ikke kender reglerne for den fremtidige beskatning," siger Lone Bøegh, ejendomsmægler og indehaver af ti Home-forretninger i københavnsområdet, til Børsen.
Både Venstre som Socialdemokratiet melder, at der i forhandlingerne ikke er taget stilling til problemstillingen. Mens politikere og embedsmænd først senere skal til at tage stilling til, om man også skal være flyttet ind i boligen inden 2021 for at få skatterabatten, venter et marked for milliarder på afklaringen. Ifølge Boligsiden blev der i 2016 solgt projektlejligheder for 11,9 mia. kr.
Ny boligskatteaftale til gavn for både ejere og lejere
Strid om boligskatteaftale kan forsinke nyt vurderingssystem