
Dommergårdsgrunden i Ballerup har skiftet hænder, efter Dades har købt det af statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme. Der skal indtil starten af 2019 udvikles godt 120 "familievenlige" boliger på grunden. Det skriver Dades i en pressemeddelse.
Der er i alt mulighed for at udvikle 11.500 kvm på grundstykket, fremgår det. Fra Dades adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen lyder det, at han gerne vil holde fokus på familieboliger uden for det centrale København.
"Boligudviklingsprojektet i Ballerup er en ny og spændende investering, der ligger godt i tråd med Dades’ investeringsstrategi, hvor vi bl.a. har fokus på behovet for attraktive familieboliger i kommunerne i Hovedstadsområdet. Jeg glæder mig til det videre udviklingsarbejde," siger han i pressemeddelelsen.
Ballerup og Fredericia er favoritter hos udenlandske virksomheder
Nedslidt butikscenter får borgmester til at lange ud mod falleret finansmand