Briefing uge 14: Skjult dagsorden

At det ikke er alt (og alle), der tåler dagens lys, har vi på det seneste set flere eksempler på. Ofte skaber relevante nyhedshistorier nemlig uønsket opmærksomhed. Ugens Briefing er klar.
At transparens kan gradbøjes i de sociale mediers ekkokamre, blev vi på ny mindet om i den forgangne uge. | Foto: Screendump
At transparens kan gradbøjes i de sociale mediers ekkokamre, blev vi på ny mindet om i den forgangne uge. | Foto: Screendump

Et kynisk greb fra sportens verden handler om at gå efter manden, når bolden er uden for rækkevidde.

Inden for argumentationsteori tales der om ad hominem – en fejlslutning, der går ud på at angribe budbringeren frem for at forholde sig til argumentet eller den fremlagte information, og som ofte kan iagttages, når bølgerne går højt i opslag og kommentarspor på såkaldt sociale medier som Linkedin, Facebook, Instagram og Twitter.

Hvor førstnævnte ofte bliver straffet med en direkte udvisning og efterfølgende karantæne, er sidstnævnte trods sin ufine karakter derimod en ganske gratis omgang.

Med denne lidt kryptiske indledning, der vil bliver forklaret i det følgende afsnit, bydes velkommen til den første udgave af Briefing efter påskens udskejelser.

Rigtige medier

Faste læsere af EjendomsWatch vil sikkert kende til Fundbricks. Så sent som i sidste måned kunne man eksempelvis læse om, hvordan Fundbricks på vegne af intetanende investorer indirekte har finansieret bedrageridømt erhvervsmand. Få dage inden var det kommet frem, at flere projekter var ramt af konkurs trods løfter om ”høj sikkerhed” og ”troværdige parter.”

I begge tilfælde var svaret fra manden bag crowdfundingplatformen, Thomas Rolin, det samme: ”Ingen kommentarer.”

I stedet blev der tyet til tasterne, og i dagene inden påske kunne de, der i modsætning til EjendomsWatchs journalister og redaktør ikke var blevet blokeret, læse på Thomas Rolins Linkedin-profil, at ”havde vi virkeligt gjort noget forkert, så havde rigtige medier som Børsen, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten etc. også skrevet disse artikler om os.”

I stedet for at forholde sig til kritikken rettes skytset således mod EjendomsWatch – behændigt uden at give mulighed for et modsvar.

Ordene kommer vel at mærke fra en person, som ifølge et andet af hans opslag ”ikke går i skjul” og ej heller har besvaret en efterfølgende mail om en forklaring på kritikken. 

Linkedin-menigheden var da heller ikke udelt begejstret for Fundbricks’ uofficielle kommunikationsstrategi, der ifølge en bruger havde spillet ”fallit.”

Fanget af fortiden

En form for fallit har den tidligere ejendomsmatador Peter Halvorsen også spillet. Igen, kunne man tilføje. 

Små to år efter at han blev erklæret personligt konkurs i Danmark – en konkurs, der siden blev ophævet, efter at Peter Halvorsen var flyttet til England – har fortiden nu indhentet manden, som frem til finanskrisen stod bag landets næststørste ejendomskoncern, Essex.

”Det viser, at man kommer til at stå til ansvar for sine kreditorer, uanset om man bor i Schweiz eller England,” konstaterer Hans Peter Storvang, der var kurator i Peter Halvorsens personlige konkursbo, inden det blev lukket ned.

Kunsten at holde balancen på randen af en konkurs, kender man til hos Oskar Group, der i december kom i mål med en rekonstruktion i kølvandet på en akut likviditetskrise. 

Ringkjøbing Landbobank var en af de kreditorer, der havde millioner i klemme hos udvikleren, men så trådte to af bankens storkunder ind og afmonterede bankens direkte eksponering, kan EjendomsWatch fortælle i det seneste kapitel af serien ”Bankens hemmelige niche.”

Hovedstad vågner fra vinterhi

De driftige folk hos landbobanken har ligeledes interesser i en 7000 kvm stor kontorejendom på mondæne frederiksbergske Gammel Kongevej, der ikke har været den succeshistorie, som ejeren, amerikanske Angelo Gordon, havde satset på.

Ja, faktisk er gælden og underskuddet bare vokset i selskabet bag det tidligere hovedkvarter for Statens IT, og nu forsøger den udenlandske investor at slippe af med aktivet. Folkene bag forholder sig tavse.

Det er de nye og ganske opkøbsivrige ejere af en ældre bolig- og erhvervsejendom et par kilometer mod sydøst i hovedstaden, på Amagerbrogade, bestemt ikke. Aktivet, der er købt ud af et dødsbo, er blot den seneste tilføjelse i HL Managements nye fond, og ejerleder Henrik Lid kunne fortælle, at det bestemt heller ikke er det sidste, selvom konkurrencen er blevet skærpet.

”Vi har budt på nogle ejendomme, hvor nogen har budt mere friskt end os, så der er bestemt mere aktivitet i markedet nu, fornemmer vi, end der var for seks måneder siden,” lyder det fra den tidligere direktør hos M. Goldschmidt Ejendomme.

Advokatstatus og stoleleg

At ejendomsmarkedet er ved at tø op efter den seneste istid, får man også indtrykket af, når man taler med de advokater, der nyder godt af en øget transaktionsvolumen.

”Det er vores oplevelse, at der er penge i markedet,” siger Martin Lavesen, ledende partner i DLA Piper i Danmark, i kølvandet på et 2023 med status quo på toplinjen, mens konkurrenten Bech-Bruun til gengæld rundede en milliardomsætning og oplevede ”et rigtig godt år.”

En rigtig god nyhedsuge har det også været. Her blev der plads til et par iøjnefaldende navnehistorier, der bl.a. tæller en ny adm. direktør hos entreprenøren Rasmus Friis, ansættelsen af ny driftsdirektør i selvsamme Tetriis-koncern samt et interview med Heimstadens nyudnævnte juridiske direktør.

Vi sætter punktum med en dugfrisk nyhed om, at Deas, der i øjeblikket befinder sig i en salgsproces, må overlade milliardportefølje til en direkte konkurrent.

Ris såvel som ros kan i lighed med tip til gode historier sendes til mail@ejendomswatch.dk.

God weekend.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også