Briefing uge 51: Peters Jul 2

EjendomsWatchs egen Peter S. Mygind har igen i år ladet sig inspirere af en gammel jule-klassiker og skrevet en overflyvning af denne uges vigtigste historier på vers.
Julen står for døren, og alle venter spændt .... på et højstemt digt om ejendomsbranchen. | Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
Julen står for døren, og alle venter spændt .... på et højstemt digt om ejendomsbranchen. | Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
Af Peter S. Mygind

Jeg glæder mig i denne tid;
nu falder julesneen hvid,
så ved jeg julen kommer.
Et vandselskab vil ha’ en gård,
For hver en pris der skrevet står,
Og folk de siger: ”En ommer!”

De sælger den en skønne dag,
Med tab og uforrettet sag,
Da udbuddet man glemmer.
De sidder i en pinlig saks,
For Rema-chefer får den straks,
”En dealbreaker” man gemmer.

Thylander-prins mister sin magt;
”Vi var uenig’ – så’ det sagt!”
Mens kongen ej vil larme.
Sin strategi han droppet har,
Regenten et nyt standpunkt ta’er;
Kong Lars’ korslagte arme.

Se Oskar Group i hovedbrud,
De klar’ sig ved at sælge ud,
Og journalisten fisker:
”Nå, var det så det hele værd?”
”Nej, det var det sgu ikke nær,”
Rekonstruktøren hvisker.

Det samme sker nu i Skelskør,
Hvor byggelån bli’r alt for dyr’,
Endnu et projekt ryster.
På tvangsauktion da grunden går,
Men kun for lave bud den får,
Så ingen handel trøster.

Men selvom der er ganske få;
To handler vi i ugen så,
Hvis du da ogs’ har læst med!
Den første var en Ama’r-blok;
Den næst’: Et center fra Blackrock,
Og så endda i Næstved.

Og folk i branchen ordet fik,
Med underlægnings-Wham!-musik;
Læs med i juleserien:
Fra Red; en kønnet Nicholas,
Til kvindekvote-Colliers,
Lidt mandehørm til ferien.

Gid det var jul! Hvor det var rart.
Gid dette digt må ende snart,
Det varer ikke længe;
Jeg gider ikke skrive mer’,
Du skriger: ”Stop nu, please – jeg be’r!”
Så lad nu ordet hænge:

Glædelig jul!

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også