Myndighederne kan ikke sætte en fod rigtigt.

Det er indtrykket efter en uge, hvor statens mere eller mindre ansigtsløse regulatorer har måttet lægge ryg til kritik, der langt hen ad vejen trækker tråde til ejendomssektoren.

Råd, tilsyn og lovgivere slår generelt alt for hårdt – hvis de da overhovedet rammer målet, forstår man.

Dermed velkommen til den faste overflyvning, hvor vi lader lyskeglen panorere hen over ugens mest bemærkelsesværdige historier i branchen.

Skyder gråspurve med kanoner

”Uadresserede systemiske risici relateret til erhvervsejendomsmarkedet” har givet Det Systemiske Risikoråd anledning til at anbefale en kapitalbuffer på 7 pct., og det gav allerede i sidste måned anledning til dannelsen af et forholdsvis omfangsrigt klagekor bestående af bl.a. Finans Danmark, Dansk Industri, professor Jesper Rangvid og Realkredit Danmark.

Nationalbankdirektør og formand for Det Systemtiske Risikoråd Christian Kettel Thomsens svar på tiltale har ikke umiddelbart fået kritikken af det ekstra kapitalkrav på udlån til ejendomssektoren til at forstumme.

”Argumenterne er der, men dokumentation mangler,” lyder det eksempelvis fra Jeudan-direktør Per Hallgren.

Ifølge Carsten Tirsbæk Madsen, adm. direktør hos Jyske Realkredit, vil den omstridte buffer, som erhvervsminister Morten Bødskov (S) endnu har til gode at blåstemple officielt, ligefrem fjerne ”incitamentet til at lave god risikostyring.”

”Vi ser stadig mangel på udlejningsboliger, men bliver det her gennemført, vil det blive vanskeligere at få ting finansieret,” supplerer Jens Kristian Møller, DLR Kredits topchef, hvis pointe senere på ugen også blev understreget af koncernchefen i landets største realkreditselskab, Nykredit.

Generationstyveri

Det, der burde gøre livet lettere for ejendomsselskaberne – i hvert fald de familieejede af slagsen – lader heller ikke rigtig til at batte.

Når regering som led i sin netop lancerede 2030-plan ønsker at sænke skatten på generationsskifter af virksomheder fra 15 til 10 pct., så er det ikke umiddelbart noget, aktører i ejendomsbranchen får nævneværdig glæde af, mener Peter Stenholm fra Ejendomdanmark.

Han peger i stedet på den såkaldte pengetankregel, der ifølge brancheorganisationens adm. direktør forskelsbehandler og giver de familieejede ejendomsselskaber et unødigt stort skattesmæk.

”I stedet for at lave et generationsskifte, så finder man andre veje enten ved at dele ejendomsporteføljen op i fonde eller sælge noget fra til eventuelt udenlandske investorer,” lyder det fra Peter Stenholm, som dog fredag kunne glæde sig over, at lovgiverne på Christiansborg har indgået en aftale, der begrænser, hvor meget de kommende vurderinger af erhvervsejendomme må stige med.

Jantelovsforvalter

Én, der efter eget udsagn ikke ved noget bedre end at blive reguleret, er Thomas Rolin fra crowdfundingplatformen Fundbricks.

Han må dog sande, at Fundbricks midlertidigt må stoppe lanceringen af nye projekter, fordi selskabet har været sent ude med sin ansøgning om en ny crowdfundingtilladelse fra Finanstilsynet. Tilladelsen er indført fra EU’s side i et forsøg på at skærpe kravene til et hjørne af branchen, der er blevet beskrevet som et ”kludetæppe” og ”det vilde vesten.”

Helt samme overskudsagtige tilgang til myndighederne finder man ikke hos Anders Hvass og Troels Jacobsen, der netop har fået afvist deres klage over en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen, som bl.a. pålagde de to bestyrelsesmedlemmer i ejendomsfonden Peter og Emma Thomsens Legat at tilbagebetale over 400.000 kr.

Ifølge de hårdtarbejdende herrer er der tale om ”en rent jantelovsbaseret afgørelse fra styrelsens og ankenævnets side,” og spørger man duoen selv – hvilket EjendomsWatch har gjort – så burde man i styrelsen tværtimod ”rejse sig op og klappe i hænderne” over det, de beskriver som ”en mønsterfond.”

Boligbosser i parløb

Applaus er i øjeblikket heller den mest udbredte kommunikationsform på den anden side af Øresund, hvor flere svenske ejendomsaktører i en rum tid har bøvlet med at tøjle voksende milliardgæld. 

Hos Oscar Properties, hvis soliditet senest blev opgjort til slatne 10 pct., er der både godt og dårligt nyt, efter at ledelsen har indgået et principielt forslag med visse af sine kreditorer, som ellers tidligere havde meddelt opsigelse af lån. Tilbagebetalingskrav skal de nødlidende landsmænd hos SBB også håndtere i kølvandet på en kreditors beskyldninger om misligholdte gældsvilkår.

Nok om tal. Afslutningsvis skal det handle om mennesker. William Kanta gjorde sig særligt bemærket i branchen som frontmand for ejendomskoncernen Bostad, og med nyheden om, at den 42-årige herre fremover skal stå i spidsen for Tetriis, var Kanta pludselig tilbage i overskrifterne.

Over for EjendomsWatch forsikrer William Kanta, at hverken han eller ejer og hidtidig topchef Rasmus Friis havde nogen intentioner om at kigge den anden over skulderen.

”Det er lige mig det her,” lyder det begejstret fra den advokatuddannede boligideolog.

Ikke mere Briefing for nu. Som altid kan tip til gode historier eller ris og ros sendes til mail@ejendomswatch.dk.

God weekend.