Det sidste halve år har nyhedsbilledet været domineret af dystre fortællinger om stigende inflation og renter og en frygt for, at rentestigningerne vil sætte økonomien i stå.

Men noget tyder på, at der kan være en stabilisering på vej.

For en måneds tid siden så vi de første spæde tegn på, at de voldsomme stigninger har toppet. Brugtvognspriserne i USA - der har været nogle af de priser, der er steget mest eksplosivt – begyndte i starten af juni at falde for første gang siden 2020.

I Nordicals forudså vi, at det kunne være begyndelsen på, at udbud og efterspørgsel var ved at komme i balance. For at forudsigelsen kunne gå i opfyldelse, var det dog nødvendigt, at der ikke blev udstedt nye økonomiske hjælpepakker, sådan at det frie marked selv kunne skabe balancen.

Hjælpepakkerne er på fornuftig vis ikke blevet udstedt i samme grad, som vi så under corona, og de faldende brugtvognspriser har heldigvis vist sig ikke bare at være en enkeltstående tilfældighed, men et udtryk for, at forbrugermønstrene begyndte at ændre sig.

Under corona blev der gennem økonomiske hjælpepakker pumpet penge ud i samfundet. Det øgede købekraften hos forbrugeren og fik efterspørgslen på alskens varer til at overstige udbuddet. Det har fået priserne til at stige, hvilket har affødt rentestigningerne på grund af inflationsfrygten. Prisstigningerne har nu fået sænket efterspørgslen.

Vi ser nu som resultat af den begyndende genoprettede balance, at flere råvaregrupper, blandt andet stål, olie og hvede nu begynder at falde i pris. Det er dog vigtigt at bemærke, at det vi ser falde nu i første omgang er råvarepriserne og ikke forbrugerpriserne. Vi ser fortsat en stigende inflation, men med råvareprisernes fald, vil det formentlig kun være et spørgsmål om tid, før vi også ser et fald for forbrugeren.

Stejleste rentestigning nogensinde

Hvis man ser på finansinstitutternes renteprognoser, så ser vi, at der på tværs af prognoserne regnes med, at de voldsomme rentehop har toppet. ECB og FED har dog varslet kommende rentestigninger, så der vil stadig være små stigninger frem til sommeren 2023, hvorefter vi formentlig vil se, at renterne sænkes igen.

Og generelt tegner fremtiden ikke så dystert, som man kunne have forestillet sig.

Rentestigningerne er store, og hvis man ser på selve stigningen, kan den virke meget voldsom. Med til historien hører dog, at vi generelt er kommet fra et meget lavt renteniveau. Så selvom selve stigningerne er historisk høje, er selve renteniveauerne ikke voldsommere, end hvad man har set tidligere. I modsætning til tidligere tider har vi en helt anderledes sund økonomi i Danmark i dag, hvorfor vi også kommer igennem tider som disse, når hændelser som pandemi og krig påvirker markedet.

Forventer ikke et ejendomsmarked i stilstand

At vi ser en balance i udbud og efterspørgsel, faldende priser og på sigt også faldende inflation og renter, er et godt tegn for ejendomsmarkedet. Med en lavere rente vil der være et større spænd mellem rente og afkast, hvilket vil øge investeringslysten hos investorerne.

Det er dog ikke sådan, at investeringslysten er forsvundet – vi har oplevet et første halvår, hvor transaktionsvolumen har været på niveau med 2021. Selvom markedet i øjeblikket er mere afventende, forventer vi derfor stadig et fornuftigt andet halvår af 2022.

Klumme: 2022 bliver endnu et godt år for ejendomsmarkedet

Klumme: Grundlaget for lagerbeskatningen vakler mere og mere

Jyske Bank overtager Lokalbolig efter Handelsbanken-køb