Klumme: 2022 bliver endnu et godt år for ejendomsmarkedet

2021 har været et år til historiebøgerne, men forudsætningerne er til stede for endnu et godt år, trods lidt højere renter, lyder det fra Nordicals-direktør i denne klumme.
Foto: PR / Nordicals
Foto: PR / Nordicals
AF ERIK ANDRESEN, ADM. DIREKTØR I NORDICALS

Selvom vi denne vinter igen må forholde os til covid-19, og restriktioner på den korte bane hæmmer væksten, så rykker det ikke ved det samlede billede af en både stærk national og global økonomi.

For første gang i lang tid har vi også set en reel inflation. De cirka 3 procent i Danmark er dog stadig et godt stykke under gennemsnittet i EU på omkring 5 procent og de cirka 7 procent i USA. Med inflationen og en glohed økonomi må vi forvente, at 2022 bliver året, hvor centralbankerne begynder at sadle om og tager et opgør med den lempelige pengepolitik, der er blevet ført i mange år. Den amerikanske centralbank vil gå forrest og ECB følge efter i lidt roligere tempo. Vi får sandsynligvis moderat højere renter i løbet af det indeværende år, men selv med stigninger vil vi stadig have lave renter.

Forudsætningerne for endnu et godt år på ejendomsmarkedet er i høj grad til stede. Prognoserne for den økonomiske vækst ser stærke ud. Virksomhederne har travlt, og efterspørgslen på kontor- og logistikejendomme er stor. Den lave arbejdsløshed presser lønningerne opad og skaber plads i privatøkonomierne til dyrere boliger. Samtidig er der stadig rigelig kapital, der søger investeringsaktiver, og et behov for diversificering med alternativer til et aktiemarked, der er startet året med store udsving.

Vi ser frem til endnu et spændende år på ejendomsmarkedet.

Klumme: Stigende antal singler opsluger boligmassen

Klumme: Renten vil forblive lav – materialemangel spiller ind

Nordicals-chef: Uden investorernes risikovilje ville udviklingen gå i stå

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også