EjendomsWatch

Klumme: Grundlaget for lagerbeskatningen vakler mere og mere

Lagerbeskatning kommer til at koste ejendomsbranchen mindst tre gange så meget som forudsat ved det politiske forlig i 2020 – men samtidig er flertallet for forslaget måske allerede forsvundet, påpeger Colliers-direktør i denne klumme.

Foto: PR / Colliers

Da regeringen i efteråret 2020 indgik en forligsaftale om den såkaldte ”Arne-pension”, blev det forudsat, at 850 mio. kr. af omkostningerne skulle væltes over på ejendomsbranchen ved at indføre lagerbeskatning af selskabers beholdninger af investeringsejendomme. En beskatning, som fra mange sider er kritiseret for at være både vilkårlig og meget dyr at kontrollere.

Nu – 18 måneder senere – er lovforslaget sendt i høring.

I denne forbindelse har Skatteministeriet revideret skønnet over de forventede årlige indtægter fra lagerskatten til 1.600 mio. kr., næsten det dobbelte af det oprindelige estimat.

Forudsætningerne bag Skatteministeriets beregning kan imidlertid i bedste fald betegnes som ufyldestgørende. Og reelt er de misvisende.

Skatteministeriet har forudsat, at ejendomsbesiddelser for i alt 500 mia. kr. vil blive omfattet af lagerbeskatningen, og at den gennemsnitlige årlige prisstigning vil være 2,2 pct. Det svarer til en årlig værdiregulering på 11 mia. kr., som med selskabsskattesatsen på 22 pct. vil give en samlet skattebetaling på godt 2,4 mia. kr. Lidt frisk regner Skatteministeriet så med, at 1/3 heraf ikke kommer til beskatning, idet ”der vil være mulighed for at fradrage underskud mv. fra andre dele af koncernen”.

Det er i sig selv en ganske problematisk antagelse. Heldigvis har de fleste ejendomskoncerner en sund drift, så det er nok usandsynligt, at der vil blive genereret store underskud, som kan modregnes.

Mistet ret til skattemæssige afskrivninger koster også ekstra skat

Hertil kommer, at Skatteministeriet behændigt har undladt at beregne provenueffekten af, at retten til at foretage skattemæssige afskrivninger på ejendomme foreslås afskaffet for de selskaber, som vil være underlagt lagerbeskatning:

I afskrivningslovens § 1 foreslås indsat en bestemmelse om, at der ikke kan foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse, ombygning eller forbedring af aktiver vedrørende ejendomme, der lagerbeskattes.

Antages det, at f.eks. 20 pct. af ejendomsbesiddelserne på de forudsatte 500 mia. kr. anvendes til afskrivningsberettigede formål som industri, lager, butik, hotel, undervisning mv., andrager skatteværdien af de mistede fradrag 880 mio. kr. – og det samlede merprovenu ved de foreslåede ændringer vil i stedet for de forudsatte 850 mio. kr. om året efter al sandsynlighed være mellem 2,5 og 3,0 mia. kr. om året.

Det er ingen naturlov, at en lagerbeskatning skal ledsages af, at man samtidig mister retten til skattemæssige afskrivninger, som vel og mærke er indført også for at tilskynde erhvervslivet til investeringer. Og forligspartierne bør stille sig selv spørgsmålet: Når man har indgået et forlig, hvor man for at finansiere nye udgifter forudsætter, at ejendomsbranchen skal belastes med 850 mio. kr., er det så rimeligt, at branchen reelt vil blive belastet med et beløb, som er mere end tre gange større?

Lagerskatten afhænger af Folketingets sammensætning

Der er vel efterhånden en ganske høj sandsynlighed for, at der udskrives folketingsvalg senest i oktober, når Folketinget træder sammen. Det kan således langt fra afvises, at flertallet bag forliget om lagerbeskatning vil forsvinde – reelt er det muligvis allerede forsvundet, al den stund at Dansk Folkeparti siden seneste folketingsvalg er skrumpet fra 16 til 5 mandater, således at forligspartierne nu kun har 82 medlemmer i Folketinget.

Model for lagerskat er overfinansieret – Dansk Folkeparti kræver justering

Klumme: Bid dig fast på boligmarkedet eller betal dig fattig i boligleje

Investor med 235-årige rødder vil værdisætte ”skarpere” og vokse med halv milliard årligt

Mere fra EjendomsWatch

Schweiz-investor i nyt opkøb – rådgiver på trapperne med 1 mia. kr. yderligere

Swiss Life med knap 650 mia. kr. i ejendomme har med hjælp fra Kristensen Properties købt op i Aarhus for over 100 mio. kr. Kent Hoeg Sørensen, adm. direktør i selskabets danske brohoved, er igang med at lægge sidste hånd på fire køb mere. ”Swiss Life er ikke færdige i Danmark. De kan genkende en god investering,” siger han.

Østjysk vækstkommune går på investorjagt

I Hornslet, 20 km nord for Aarhus, søger Syddjurs Kommune nu ”en ambitiøs partner”, der udover at gøre byen større, også skal gøre den bedre. Projektleder håber på interesse fra både udviklere og pensionskasser.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier