NCC får boligopgave i Aalborg

NCC og den almene boligorganisation Alabu Bolig har indgået kontrakt om at renovere, sammen- og ombygge 138 lejligheder, der skal blive til 117 lejligheder. Bebyggelsen i det aalborgensiske Grønlænderkvarter består af fire fritstående boligblokke i tre etager samt kælder. Det skriver NCC i en meddelelse.
"Beboerne vil i sidste ende få mere moderne, tilgængelige og sunde lejligheder med et lavere energiforbrug. Det er et godt udgangspunkt for en bedre hverdag og et trygt og rart sted at bo," siger Frank Bo Lassen, områdechef i NCC Danmark, i meddelelsen.
Moe, Arkitektfirmaet Nord og Rosseels Tegnestue er rådgivere på projektet. Den gennemgribende renovering omfatter ny tagbeklædning, nye vinduer og døre i facade, nye altaner, efterisolering af facade, ligesom der vil ske en indvendig totalrenovering. Beboerne bliver genhuset i byggeperioden.
Boligerne gøres mere tilgængelige og nogle sammenlægges. Desuden bliver der etableret indvendige elevatorer. Der etableres nyt bad, ventilationsanlæg og delvis nye installationer.
Pensiondanmark kritiserer NCC for luksusbyggeri