Nordsjællandsk boligselskab opfører 150 blandede boliger i Helsinge

Boligselskabet Nordsjælland opfører 150 almene og private lejeboliger i Helsinge inden udgangen af 2019.
På det tomme areal nederst til højre er der nye boliger på vej i Helsinge. | Foto: PR/Gribskov Kommune
På det tomme areal nederst til højre er der nye boliger på vej i Helsinge. | Foto: PR/Gribskov Kommune

Den nordsjællandske by Helsinge kan se frem til at få en række nye boliger til byen. Boligselskabet Nordsjælland vil nemlig opføre i alt 150 blandede boliger i hjertet af Helsinge, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Der er tale om over 110 almene boliger og omkring 40 private lejeboliger i Helsinge centrum omkring Møllebakken. Boligerne opføres i et areal på mellem 40 og 110 kvm. fordelt på mellem et og fire værelser. 60 pct. af de almene boliger opføres som lejligheder, mens 40 pct. bliver rækkehuse.

Boligselskabet oplyser ikke de økonomiske detaljer omkring det nye projekt, der tegnes af Kant Arkitekter.

Byggeriet igangsættes i 2018 og forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2019.

Attraktiv grund sætter almene boliger i Nørresundby på skrump

Pensionskasse bygger 64 boliger i færgeleje

NCC bygger boliger til blinde og svagtseende for 188 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også