Lejerbo vil forvandle forladt biograf til boliger

Når biograf i Holstebro lukker om to måneder, har lokalt boligselskab indgået en betinget købsaftale, så der i stedet kan opføres 36 boliger på stedet.
Holstebro midtby får muligvis 36 nye boliger i stedet for den snart forladte Scala-boiograf. | Foto: PR / Holstebro Kommune
Holstebro midtby får muligvis 36 nye boliger i stedet for den snart forladte Scala-boiograf. | Foto: PR / Holstebro Kommune

Når scenetæppet i Scala-biografen i Holstebro for sidste gang lukker i om to måneder, begynder en helt ny forestilling, der handler om boliger.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer har boligselskabet Lejerbo købt biografbygningen, der ligger centralt i byen, på den betingelse, at en godkendt lokalplan muliggør boliger på stedet.

Ifølge avisen er det planen at bygge 36 nye lejeboliger på hver omkring 90 kvm, hvilket skal ses i forhold til, at Lejerbo i forvejen har 78 boliger i samme del af byen.

"Planen er at rive den eksisterende bygning ned og bygge helt nyt, og det bliver et flot byggeri," siger forretningsfører Ebbe Johansson til avisen.

Biografen ligger sammen med det gamle Sønderlandcenter, og afløses af ny biograf på Enghaven i Holstebro, fremgår det.

Vestjysk byggefirma solgt til direktøren efter rekordår 

Københavnske arkitekter skal tegne fremtidens Holstebro

400 nye boliger er undervejs i Holstebro

Kommune køber 36.000 kvm for at realisere gammel drøm om nyt byområde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også