Frank Jensen: Københavnske boliger skal være mindre

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), indleder sin valgkamp med at slå på tromme for flere små og billige boliger i hovedstaden. Han holder fast i, at hver fjerde nye bolig skal være almen.
Foto: /ritzau/Nanna Navntoft
Foto: /ritzau/Nanna Navntoft

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) vil ændre boligpolitikken fra at bygge til hovedstadens børnefamiliers ønsker om mere plads til igen lægge kræfter i at sikre flere små boliger til København og byens studerende, singler og socialt udsatte. Det skriver Berlingske. Efter at have tabt slaget om et boligprojekt på Amager Fælled barsler Frank Jensen nu med et udspil for nye boliger i hovedstaden.

"Vi prøver hele tiden at registrere, hvad borgerne efterspørger, og jeg kan konstatere, at der er rigtigt mange borgere i byen, som er optagede af at kunne få en bolig med en central placering, og så er det mindre vigtigt for dem, at den ikke er så stor. Bare de kan betale den," siger Frank Jensen til Berlingske.

Han skyder dermed sin valgkamp frem mod novembers kommunalvalg i gang med at præsentere sin plan for flere billige boliger i byen, fordi han mener, at det bedst for byen. I den plan indgår flere små boliger til københavnerne, ligesom Frank Jensen ønsker, at hver fjerde nye bolig i kommunen fremover skal være almen.

Ifølge overborgmesteren vil det kræve, at der bliver bygget flere mindre boliger i København, efter at der de seneste 16 år er blevet bygget flest i størrelsesordenen 90-109 kvm for at lokke børnefamilierne tilbage til hovedstaden. Det har medført, at den gennemsnitlige københavnske bolig i dag er 81 kvm, mens den i 2000 var 76 kvm.

Københavns overborgmester bøjer sig i sag om omstridt byggeri

Kuldsejlet Ørestad-projekt kan udløse erstatning til Pensiondanmark

Frank Jensen giver grønne løfter til en havnetunnel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også