Københavns overborgmester bøjer sig i sag om omstridt byggeri

Efter at Venstre har givet efter for et politisk og folkeligt pres for at opgive milliardbyggeri på Amager Fælled, vil Frank Jensen (S) nu arbejde for en anden beliggenhed.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
AF RITZAU

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), vil undersøge, om et planlagt og meget omdiskuteret byggeri på naturområdet Amager Fælled kan flyttes, skriver DR Nyheder.

Byggeriet har vakt voldsomme protester, og flere politiske partier er imod det. Senest har Venstres gruppe i Borgerrepræsentationen støttet, at det undersøges, om byggeriet kan flyttes.

Området er fredet. Det nye alternative område skal ifølge lokalplanen rumme en campingplads. I 1994 blev anvendelsen af området til byggeri besluttet. Området blev solgt for at finansiere metrobyggeriet. 

"Mit budskab er, at nu trækker vi en streg i sandet. Der er ikke længere et flertal, som ønsker byggeri på Ørestad Fælled. Det bliver jeg nødt til at lytte på," siger overborgmesteren i en pressemeddelelse.

Byggeriet ligger i hjørnet af Fælleden ved Ørestad Boulevard/Vejlands Allé. Byggeriet af 2500 boliger på grunden har længe været omdiskuteret.

Ud over Venstre tvivler De Konservative, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet ifølge TV2 Lorry på, at placeringen er den rigtige.

Det er 19 hektar eller cirka seks pct. af det københavnske naturområde Amager Fælled, der efter planen skal bebygges med cirka 2500 boliger.

Byggegrunden skal skaffe to milliarder kroner. Beløbet skal bruges til at udbygge metroen.

"Jeg er jo ikke lavet af sten. Jeg forholder mig til den virkelighed, der omgiver mig – og det er, at der er en folkelig modstand mod at bygge på grunden ved Ørestad Boulevard /Vejlands allé," siger Frank Jensen.

"Og at et stort politisk flertal vil have undersøgt en alternativ beliggenhed. Så det er det, jeg nu stiller mig i spidsen for."

Almene boligselskaber står i kø for at bygge på Amager Fælled

Frank Jensen giver grønne løfter til en havnetunnel

Grøn koalition lurer på at spænde ben for milliardbyggeri i Ørestad

Amager Fælled-kritik preller af på S-politiker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også