Selv om der er mere end tre måneder til, at danskerne skal beslutte, hvem der skal styre og udvikle deres byer i de næste fire år, så er valgkampen allerede skudt i gang i landets største by. Her går overborgmester Frank Jensen (S) til valg på, at der skal bygges mindst 9000 nye almene lejeboliger i hovedstaden inden 2027. Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen i dag.

"Jeg går til valg på at indfri det løfte," siger Frank Jensen til Mandag Morgen i forbindelse med ugebrevets specialtema om smart cities.

Svarer til hver femte ny bolig

I løbet af de seneste 10 år er indbyggertallet i København vokset med 15 pct. Den udvikling, viser kommunens egne beregninger, vil fortsætte, således at der i 2027 vil være mere end 100.000 flere københavnere sammenlignet med de 580.000, der var i 2015. De 9000 boliger svarer til 20 pct. af den boligmasse, der vil blive behov for til at huse de mange nye københavnere.

Udover at København som landets hovedstad virker som en naturlig magnet på mange, så er en anden forklaring på populariteten, at man politisk længe har satset massivt på at profilere sig som en såkaldt smart city, der dyrker en bæredygtig og attraktiv byvækst med alt, hvad det indebærer af højteknologi, dyre boliger, kreative områder, kulturtilbud og erhvervsmæssig dynamik.

Men når en bys attraktionsværdi stiger, så stiger uligheden også, primært fordi høje priser på leje- og ejerboliger presser middelklassen med almindelige lønindkomster ud af bykernen til fordel for folk med indtægter i den høje ende. Og det gælder også for København, viser Mandag Morgens kulegravning af konsekvenserne, når verdens storbyer bliver "smarte".

"Den periode med succes, som København har været inde i, har selvfølgelig også gjort, at de, som bosætter sig i København i dag, er nogle andre end tidligere. Det handler om englændere, amerikanere, kinesere og folk fra Tyskland og Frankrig, som nu også bosætter sig i hovedstadsområdet. Før valgte de at bosætte sig oppe nord for København, hvis de arbejdede for Lundbeck, Novo eller på Esplanaden. Som socialdemokrat kan jeg ikke være utilfreds med, at vi nu er en attraktiv hovedstad, hvor de, der tjener store lønninger, nu også gerne vil bo i København," siger Frank Jensen.

Budget på plads til 6000 boliger

At København er blevet en mere ulige by både i forhold til indkomst, antal hjemløse og andre socioøkonomiske parametre, afslører kommunens egen lighedsudredning fra sidste år. Selv om Frank Jensen er særdeles tilfreds med udviklingen i København, der jævnligt optræder på internationale ranglister over verdens bedste byer at bo i, er han dog bevidst om bagsiden af medaljen.

"Det, der er mit socialdemokratiske afsæt, er jo, at jeg hele tiden har fokus på, at de andre – dem med de små indkomster og de studerende – også kan være en del af København," siger han.

Derfor er det ikke kun tilflytterne, som overborgmesteren vil tilgodese med sin garanti om at bygge 9000 nye almene boliger inden 2017, men også studerende og borgere med almindelige lønindkomster.

"Jeg går til valg på at indfri det løfte. Og indtil videre har jeg fået det redskab, der skal til, for at vi kan gøre det: Jeg har fået sat pengene af, så de første 6000 almene boliger vil blive bygget. Det vil sige, at der både er et politisk ejerskab og et politisk lederskab, der vil indfri det. Det at være socialdemokrat er også at levere det, man har sagt – både før og efter et valg," siger Frank Jensen.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Mandag Morgen.)

Ny planchef i København: Højhuse er en del af byen

Frank Jensen: Jeg vil ikke have, at ejendomsinvestorer brænder fingrene

København får brug for 45.000 nye boliger