Fra 1. januar 2024 vil benyttelsen af genbrugsmaterialer i byggeriet give en ekstra bæredygtig bonus i LCA-beregningen i det ”bæredygtige bygningsreglement”. Det sker, efter en ny politisk aftale er indgået i slutningen af april 2023. Herfra skal genbrugsmaterialer tælle med 0 procent i beregningen. Men spørgsmålet er, om genbrugsmaterialer i virkeligheden er så bæredygtige, som politikerne lægger op til?

Den 1. januar 2023 trådte de nye regler i det ”bæredygtige bygningsreglement” (BR18) i kraft. Med de nye regler er det nu blevet et krav, at der skal foretages LCA-beregninger af klimapåvirkning af nybyggeri, og der er blevet fastsat specifikke grænseværdier for nybyggerier på over 1000 kvadratmeter. For de store nybyggerier gælder det, at der nu ikke må ske en overskridelse af 12 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år.

I forbindelse med vedtagelse af reglerne i BR18 blev det udmeldt, at man løbende ville overveje kravene og beregningsmetoderne, og politikerne offentliggjorte endda en forventet indfasningsmodel for strengere krav, der dog skulle overvejes nærmere i 2025, når der var kommet lidt mere erfaring med reglernes udmøntning i praksis.

I slutningen af april 2023 er der siden blevet indgået en politisk tillægsaftale om national strategi for bæredygtigt byggeri mellem en lang række politiske parter, hvor aftaleparterne har taget en beslutning om et supplerende tiltag for at fremme genbrug i byggeriet.

Genbrugsmaterialer belønnes positivt

Aftaleparterne har besluttet, at det skal belønnes positivt i beregningen af bygningernes klimaaftryk, hvis der benyttes genbrugsmaterialer. Genbrugsmaterialer skal derfor indgå i LCA-beregningen med 0 procent klimavirkning. 

Den politiske aftale blev indgået den 27. april 2023 og offentliggjort den 2. maj 2023 sammen med en ændringsbekendtgørelse på høringsportalen. I ændringsbekendtgørelsen fremgår det, at affaldsdirektivets (affaldsbekendtgørelsens) definitioner af genbrug skal benyttes. Dette er uddybet i høringsbrevet, hvoraf det blandt andet fremgår, at man ved vurderingen af, om der foreligger et genbrugsmateriale, ikke tager hensyn til, om materialet tidligere har haft samme formål. Hvis man for eksempel skal nedtage en vindmølle, hvorefter man skærer vingerne op og bruger dem som tag- eller facadebeklædning, så vil dette dermed også være genbrug, selvom det ikke var det oprindeligt tiltænkte formål for vingerne.

I høringsbrevet fremgår det også, at ”genanvendelse” ikke udgør genbrug. Hvis man derfor omforarbejder gammel beton, nedknuser det og benytter det som led i produktion af ny beton, så vil det være genanvendelse – og dermed nye byggematerialer.

En procentsats på 0 er ikke retvisende

I den politiske aftale fremgår det, at aftaleparterne anerkender, at en procentsats på 0 ikke er retvisende. Det er naturligvis åbenlyst, da genbrugsmaterialerne trods alt har medført en indvirkning på klimaet ved deres oprindelige produktion. Man vil derfor fra politisk side frem mod 2025, hvor der alligevel skal ske en tilpasning af reglerne, indsamle data og genoverveje indvirkningen på dette tidspunkt. 

Selvom der ikke er et fyldestgørende datagrundlag, er det min opfattelse, at det trods alt er positivt, at der nu fra politisk side er blevet lappet et stort hul i beregningsgrundlaget. På nuværende tidspunkt tæller genbrugsmaterialer med som et nyt materiale, og når man tænker på formålet med reglerne, giver dette næppe meget mening.

Høringsfristen til at komme med bemærkninger til ændringsbekendtgørelsen er på tidspunktet for udarbejdelsen af denne klumme ikke overskredet. Danske Arkitektvirksomheder har allerede været ude og hylde den politiske aftale, og tiden må vise, om det alene er ros, eller om der også vil komme ris med eventuelle dertil følgende ændringer, før bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Kontraktkravene bør genovervejes

Vi ser ofte, at bygherrerne stiller krav i entreprisekontrakterne om benyttelsen af ubenyttede, nye materialer, når entreprenørerne har valgfrihed inden for de nærmere fastsatte krav i det tekniske materiale til kontrakten. Baggrunden for det er formentligt, at bygherrerne er bekymrede for, at genbrugsmaterialer kan lede til mangler, ligesom der kan være bekymringer i forhold til levetid og det visuelle udtryk. 

Bekymringerne kan der tages hånd om med lidt juridisk og teknisk rådgivning, og vi har allerede set eksempler på, at bygherrerne genovervejer deres krav. Her bør det dog fortsat fastsættes som krav til genbrugsmaterialerne, at de blandt andet skal være mangelfrie, egnede til formålet samt i øvrigt være gennemprøvede og kendte, ligesom forskellige tekniske krav kan være relevante. Blot fordi der er tale om genbrug, skal materialet naturligvis fortsat være i orden.

Med den nye ”bonus” ved benyttelsen af genbrugsmaterialer bør bygherren derfor genoverveje, om der skal ske nogle tilpasninger til kontraktkravene, så bæredygtigheden kan fremmes i byggeriet.