Flere af de store aktører i ejendomsbranchen har ambitioner om efterlevelse af EU-taksonomien og de medfølgende krav. Desuden må det forventes, at taksonomien fremover vil indgå i både investorers og finansieringskilders vurderinger af ejendomme og på sigt blive et konkurrenceparameter i ejendomsbranchen. 

Aktører i branchen bør derfor udover den miljømæssige bæredygtighed i særlig grad også være opmærksomme på at efterleve den sociale bæredygtighed.

Taksonomien

EU har via taksonomiforordningen vedtaget et klassificeringssystem, der afgør, hvilke økonomiske aktiviteter der kan kategoriseres som miljø- og klimamæssigt bæredygtige. Her er en række kriterier af teknisk karakter opstillet, som er afgørende for, at en ejendom kan kvalificeres som værende bæredygtig.

Taksonomi-compliance kan på sigt give bedre finansieringsmuligheder i forbindelse med både opførelse og erhvervelse af ejendomme. Desuden kan efterlevelse af det tilhørende regelsæt blive en konkurrencefordel, da det vil have positiv indvirkning på værdiansættelsen af en ejendom. Tilsvarende kan en manglende taksonomi-compliance have en negativ indflydelse på værdiansættelsen, idet flere af de større ejendomsinvestorer kan være tilbageholdende med at investere i ejendomme, der ikke er compliant med taksonomien.

Taksonomien omfatter ikke kun ejendomsselskabet direkte, men vil også få betydning for hele leverandørkæden, idet kravene forplanter sig til mindre virksomheder og leverandører, der ellers ikke er direkte omfattet af reglerne.

Minimumsgarantier

Udover kravene i de tekniske screeningskriterier stiller taksonomien krav om en risikobaseret løbende gennemgang og kontrol af hele værdikædens overholdelse af minimumsgarantierne. 

Minimumsgarantier er et helt centralt element, idet de sikrer, at tilpasning til taksonomien ikke er forbundet med negative menneskelige omkostninger. Det er hensigten, at minimumsgarantierne skal sikre, at den grønne dagsorden ikke bliver implementeret på bekostning af den sociale bæredygtighed, da den pågældende økonomiske aktivitet ikke må have negative menneskelige omkostninger.

Taksonomiens minimumsgarantier stiller krav om efterlevelse af følgende principper og retningslinjer:

• OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber
• FN’s vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder
• ILO’s grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen
• De internationale grundlæggende menneskehedsinstrumenter (”International Bill of Human Rights”)

En økonomisk aktivitet, herunder en ejendomsinvestering, kan kun kvalificeres som miljømæssig bæredygtig, hvis der løbende undersøges og afrapporteres på, om ovenstående principper og retningslinjer efterleves. En henvisning til eksempelvis virksomhedens ”code of conduct” i aftalegrundlaget er ikke tilstrækkeligt.

Selvom det kommende due diligence-direktiv (CSDDD) endnu ikke er vedtaget, forventes der et væsentligt overlap mellem den nødvendige due diligence af minimumsgarantierne i taksonomien, OECD’s retningslinjer og CSDDD.

Minimumsgarantier og krav til leverandører

Det er virksomheden, der har ansvar for at sikre den nødvendige undersøgelse og afrapportering for alle led i værdi- og leverandørkæderne inden for den del af forretningen, der er omfattet af taksonomiforordningen. Der skal gennemføres en rimelig og proportionel due diligence af leverandørerne med henblik på at sikre minimumsgarantierne og undgå enhver overtrædelse i hele ejendommens leverandørkæde.

Særligt kravet om, at virksomhederne gennem due diligence skal sikre, at minimumsgarantierne overholdes, er helt væsentlig, da der er risiko for, at en ejendom ikke kan opnå taksonomi-compliance, hvis den nødvendige due diligence ikke er foretaget.

Flere og flere af de større aktører i ejendomsbranchen, herunder ejendomsinvestorerne, stiller allerede nu krav om taksonomi-compliance. Lever man ikke op til taksonomiens krav til overholdelse af minimumsgarantierne, kan der være risiko for, at en aktør fravælger et samarbejde, enten som bygherre, lejer eller underleverandør.

Ejendomsbranchen står altså overfor en række uundgåelige forandringer for at implementere EU-taksonomien, herunder minimumsgarantierne. For at undgå unødvendige ressourcer til etableringen af et system, der sikrer den nødvendige due diligence, anbefales det, at ejendomsbranchen samarbejder om at etablere den rimelige og nødvendige risikobaseret tilgang, der allerede finder anvendelse for UNGP og OECD.