Klumme: Ny lov komplicerer visse opkøb for udenlandske investorer

Det er vigtigt at huske den såkaldte investeringsscreeningslov, der sidestiller visse ejendomstyper med kritisk infrastruktur, påpeger Bech-Bruun-advokat i denne klumme.
Foto: PR / Bech-Bruun
Foto: PR / Bech-Bruun
Af Thomas Skougaard Thomsen, advokat i Bech-Bruun

Tilbage i 2021 blev der indført krav om godkendelse af visse udenlandske investorers investeringer i en række aktiver i Danmark. Et krav, der mere eller mindre er gået ubemærket hen på ejendomsmarkedet, men som dog er noget, man bør være yderst opmærksom på. 

Med henblik på at mindske risikoen for at udenlandske investeringer udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark, trådte den såkaldte investeringsscreeningslov i kraft i 2021. Loven har affødt et krav om Erhvervsstyrelsens forudgående godkendelse af visse udenlandske investeringer, herunder såkaldt ”kritisk infrastruktur”. 

Som udgangspunkt er udenlandske investorers erhvervelse af fast ejendom i Danmark undtaget investeringsscreeningslovens anvendelsesområde. 

Dog omfatter lovens definition af ”kritisk infrastruktur” faciliteter, som er nødvendige for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner, herunder datacentre, centrale havne, broforbindelser, kombiterminaler og transportcentre. 

Dette indebærer altså, at udenlandske investorers direkte eller indirekte investeringer i visse større danske transportejendomme kan udløse krav om forhåndsgodkendelse efter loven. Loven er relevant i alle tilfælde, hvor sådanne investeringer angår en kvalificeret andel, dvs. at der erhverves direkte eller indirekte besiddelser/kontrol over mindst 10 procent af ejerandele, stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol ved andre midler. 

Ved udenlandske investeringer skal man altså holde sig for øje, om loven kan tænkes at finde anvendelse, også selvom der kun erhverves en mindre direkte eller indirekte andel af et aktiv. 

Godkendelsesproceduren

Hvis en udenlandsk investor planlægger at erhverve den nævnte type aktiviteter i Danmark, skal der ansøges om godkendelse ved Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen skal så senest 60 hverdage efter meddele, om investeringen kan godkendes, eller om den skal forelægges for erhvervsministeren. Styrelsen har også mulighed for at forlænge fristen til 90 hverdage, hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelse. 

Selv om den forlængede frist på 90 hverdage udløber uden en afgørelse, er det dog ikke ensbetydende med, at en tilladelse er givet, idet styrelsen da blot skal begrunde forsinkelse/udsættelse og meddele, hvornår der kan ventes afgørelse. 

Ved vurderingen af, om en ønsket investering i kritisk infrastruktur kan godkendes, tages hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder investeringsobjektets position på det danske marked, og om investoreren eventuelt direkte eller indirekte er underlagt kontrol af udenlandske myndigheder. 

Grundet den usikre tidshorisont forbundet med behandlingen af en ansøgning om godkendelse, bør det fra sælgers side overvejes at inkludere en såkaldt long stop-klausul, så sælger ikke er afskåret fra at indlede forhandlinger med øvrige parter i ubestemt tid. 

Håndteringen af tvivlstilfælde

Hvis der ikke gives forudgående godkendelse til en investering omfattet af kravet, eller en investering i øvrigt igangsættes uanset meddelt afslag, har erhvervsministeren mulighed for at nedlægge forbud mod gennemførsel af transaktionen eller at give påbud om afvikling af investeringen, hvilket kan føre til ophævelse af stemmeretten i erhvervede selskaber. Ydermere kan erhvervsministeren iværksætte ekspropriation af den erhvervede ejendom som led i håndhævelsen af et udstedt påbud om afvikling. 

Henset til de alvorlige konsekvenser af manglende overholdelse af loven anbefaler vi derfor, at den præscreeningsordning, som loven tilsvarende åbner for, udnyttes til at afbøde eventuel tvivl forbundet med, om der ved eksempelvis erhvervelse af større transport- eller logistikejendomme erhverves ”kritisk infrastruktur”, som skal forhåndsgodkendes under loven. Dette kan også tage den indledningsvise brod af den usikkerhed, der er forbundet med tidshorisonten for sagsbehandlingen. 

I tvivlstilfælde anbefaler vi desuden, at aftaler vedrørende direkte eller indirekte køb af større transport- og/eller logistikejendomme fra investorens side også betinges af, at godkendelse ikke er nødvendig, eller alternativt at godkendelse kan meddeles på tilfredsstillende vilkår, hvis den er nødvendig. Ellers risikerer investoren at være bundet af en aftale, der potentielt ikke kan honoreres og derved ifalde ansvar. 

Udenlandske investorer skal dermed (1) være opmærksomme på det usikre tidsmæssige aspekt i godkendelsesproceduren, (2) kende de seriøse konsekvenser af manglende overholdelse af loven og (3) indføre håndtering af proceduren, herunder tvivlstilfælde i transaktionsdokumenterne. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også