Et forslag til et nyt bygningsdirektiv fra Europa-Kommissionen kan betyde, at store dele af den danske bygningsmasse skal energirenoveres i de kommende år.

Det bør derfor allerede nu tænkes ind i kommende renoveringsprojekter, ligesom der fra politisk side være fokus på, hvordan energirenoveringerne skal finansieres. 

Fælles europæisk energimærkeskala

Med henblik på at sikre sammenligneligheden i hele EU skal alle nye energimærker senest i 2025 være udarbejdet på grundlag af en fælles, harmoniseret energimærkeskala. 

Den foreslåede nye energimærkeskala arbejder med at kategorisere ejendomme i energiklasser fra A til G, hvor den højeste energiklasse A svarer til en nulemissions (CO2-neutral) bygning. Energiklasse G skal omfatte de 15 pct. af bygninger, der har den dårligste gennemsnitlige energimæssige ydeevne. Selve inddelingen i energiklasser foregår i medlemslandene. Derved sikres det, at der sker energiforbedring af de dårligste ejendomme i hvert enkelt medlemsland. 

Ny rapport: Digitale bygninger kan halvere energiforbruget

Øget indsats for energirenoveringer

Et af hovedformålene med det nye bygningsdirektiv er, at indsatsen for energirenovering af eksisterende bygninger styrkes. 

Det er EU’s ønske, at offentlige myndigheder skal gå forrest med et godt eksempel, når det drejer sig om energirenoveringer. Direktivet stiller derfor krav om, at bygninger, der er ejet af offentlige organer, skal energiforbedres først. 

Energirenoveringerne til de nye energiklasser skal frem mod år 2033 ske i forskellige tempi afhængig af ejendomstypen: 

• Bygninger, der ejes af offentlige organer, skal senest i år 2027 have energimærke F og i år 2030 energimærke E.
• Erhvervsbygninger skal senest i år 2027 have energimærke F og i år 2030 energimærke E.
• Beboelsesejendomme skal senest i år 2030 have energimærke F og senest i år 2033 energimærke E.

På tidspunktet for salget af en ejendom, indgåelse af en ny lejekontrakt eller fornyelse af en eksisterende lejekontrakt skal der fremover foreligge et gyldigt energimærke. Hvis ejendommen ikke energirenoveres, så den opfylder kravene i bygningsdirektivet, kan der være risiko for, at realkreditfinansiering ikke kan opretholdes.

Som ejendomsejer kan det betale sig allerede nu at få et overblik over, hvordan ejendomsporteføljen kan energiforbedres, så den efterlever direktivets krav. Står man som ejendomsejer over for større renoveringsprojekter, bør man også tænke direktivets kommende krav til energiforbedringer ind i renoveringen.

Bygningsdirektivets forhold til EU-taksonomien

EU-taksonomien er et kvalifikationssystem for, hvornår en økonomisk aktivitet kan betragtes som værende miljømæssig bæredygtig. I EU-taksonomien stilles der også krav til bygningernes energimæssige ydeevne, herunder energimærkninger. En energiforbedring af ejendommen i henhold til de krav, der fastsættes i forslaget til direktivet, kan derfor være en væsentlig del af processen for, at en ejendom kan leve op til de krav EU-taksonomien stiller til energieffektivitet. 

Det er positivt, at der etableres en fælles europæisk energimærkeskala, fordi den kan anvendes som et fælles reference-benchmark for de krav, der i EU-taksonomien stilles til bygningernes energimæssige ydeevne. 

Krav til medlemsstater og direktivs implementering

Direktivet fastsætter de overordnede retningslinjer og rammemålsætninger for energieffektiviseringsindsatsen ved at definere mere generelle forpligtelser og målsætningerne for medlemslandene. 

Det er herefter overladt til de enkelte medlemslande at udforme de konkrete regelsæt, der skal sikre efterlevelse af direktivet. Direktivets ambitiøse målsætninger stiller dog krav til, at medlemslandene arbejder aktivt med at understøtte de energiforbedrende investeringer. 

Der skal nu være forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om direktivets konkrete indhold. Når direktivet er vedtaget, skal det implementeres i den danske lovgivning.

Klumme: Krav om øget energieffektivitet kan blive dyrt for ejere af kontorejendomme

Midler fra Grundejernes Investeringsfond

Det står allerede nu klart, at der vil være behov for større energirenoveringer af den danske bygningsmasse, hvis kravene skal opfyldes. Der vil derfor være behov for, at der fra politisk side gives det korrekte incitament til at igangsætte energiforbedrende tiltag f.eks. ved etablering af de nødvendige støtteordninger. 

Grundejernes Investeringsfond sørger for, at private udlejningsejendomme løbende vedligeholdes og udvikles. Midlerne, der er bundet hos Grundejernes Investeringsfond, kan som udgangspunkt ikke frit anvendes til energiforbedringer. Det skyldes, at midlerne ifølge de gældende regler er bundet, så de alene kan anvendes til udvendig vedligeholdelse. Det kan derfor fra politisk side overvejes at ændre lovgivningen og udvide anvendelsesområdet for de midler, der henstår hos Grundejernes Investeringsfond, så de også kan anvendes til energiforbedringer af ejendommen med henblik på at sikre, at ejendommen opfylder de nye energikrav i bygningsdirektivet.