Klumme: Vi uddeler statsstøtte til udenlandske kapitalfonde
De danske statistikker viser, at for hver andelsbolig, der blev opført i Danmark i 2020, blev der opført seks ejerboliger, otte almene lejeboliger og hele 28 private lejeboliger.
I Danmark er vi gået fra at have en fornuftig boligdiversitet med en god blanding af boligtyper til, at der de seneste år er kommet en markant overvægt af privat udlejning i de nyopførte boliger i Danmark. Siden 2008-2009 har netop denne udvikling accelereret og fortsætter den, vil der ske en yderligere skævvridning af boligmarkedet, hvilket vil have stor betydning for både økonomien og ligheden i samfundet.
Dyre udlejningsboliger overtager boligmarkedet
Private lejeboliger optager en større og større procentdel af nyopførte boliger i vores samfund, hvilket gør, at vi er på vej væk fra et boligmarked, der hverken er alsidigt eller mangfoldigt.
Faktisk udgør andelsboligen kun 8,7 pct. af boligmassen i dag, mens ejerboligerne udgør 56,7 pct. og lejeboligerne 34,6 pct.
Siden 2010-2020 er der sket en eksplosiv stigning i antallet af nybyggede private lejeboliger, som i perioden er steget med 80 pct., mens andelsboligerne til sammenligning er steget med 2,8 pct., ejerboliger med 2,4 pct. og almene boliger med 9 pct. Derfor arbejder virksomheder som Fabulas på at få skabt mere boligdiversitet i det danske samfund.
Den større uligevægt på boligmarkedet betyder blandt andet, at det er blevet sværere for under- og middelklassen at få adgang til boligmarkedet. De dyre lejeboliger gør det særligt svært for unge at gå fra at leje til at eje, da de høje huslejepriser gør det vanskeligt at spare op, og da priserne på private ejendomme også er stigende, gør det springet mellem de to større.
Dette minimerer det økonomiske råderum for beboeren og skaber en dårligere økonomi for fremtidens samfund med en øget risiko for forøgelse i skellet mellem rig og fattig.
Statsstøtte til udenlandske kapitalfonde???
Den manglende boligdiversitet er ikke kun et problem for borgeren, men også samfundsøkonomien i form af milliardudgifter til både udenlandske kapitalfonde, danske privatinvestorer og pensionskasser.
Mange beboere i private, dyre udlejningsboliger modtager nemlig statsstøtte i form af boligstøtte for at kunne betale deres husleje. Og med det stigende antal private udlejningsboliger, stiger også de samlede udgifter til boligstøtte.
De samlede statslige og kommunale udgifter (boligstøtte) til en gennemsnitlig privat lejebolig lyder i dag på 11.920 kr. om året. Penge, der egentlig er tiltænkt som en hjælp til borgeren, men som ultimativt går til de private udlejeres lommer – modsat de almene lejeboliger – og subsidierne risikerer på denne måde at forsvinde ud af den danske samfundsøkonomi, specielt når udenlandske selskaber opkøber danske, private lejeboliger.
Det er et problem, da kommuner og stat, i kraft af de stigende antal private lejeboliger, har fået flere udgifter i form af boligstøtte. Udlejningspriserne for de private lejeboliger er, over selvsamme årrække, steget betydeligt, så flere beboere har svært ved at betale deres husleje.
Vi mangler flere andelsboliger og almene lejeboliger
Dette efterlader altså en efterspørgsel på et større udvalg af de andre boligformer, så der kan komme diversitet i forholdet mellem lejer-, ejer- og andelsboligerne.
Lige nu er det nemlig de almene lejeboliger og andelsboligformen, der har potentiale til at skabe større lighed på boligmarkedet – og dermed blandt borgerne, kommunerne og i samfundet. Men da der ikke bygges nok almene lejeboliger eller andelsboliger, som begge har en rimelig husleje, betyder det, at der er rift om disse boligtyper. Derfor arbejder en bred vifte af aktører, deriblandt Fabulas, på at få gentænkt og genindført andelsboligformen.
Andelsboligen er fordelagtig på flere områder: Den kan bremse den stigende boligstøtte, og så har den potentiale til at åbne boligmarkedet for flere førstegangskøbere, da den giver mulighed for opsparing. Derudover har andelsboligen et potentiale til at igangsætte mere klimavenlige måder at bygge boliger på i fremtiden, da den kommunale mulighed for at stille garanti giver kommunerne et værktøj til at sætte krav til byggeriets kvalitet og klimatiltag.
Derudover er andelsboligen historisk set den oplagte ramme om bofællesskabet. Det er en boligform, der har potentiale til at bekæmpe den stigende ensomhed, som også koster samfundet mange penge i form af følgesygdomme som angst og depression.
Derfor bør man kigge på de tidligere perioder, hvor andelsboligen har haft fremgang og se på, hvordan man kan støtte etableringen af andelsboligformen – og dermed få gavn af de mange fordele, som den bringer til samfundsøkonomien.
Boligstøtten bør tænkes mere hensigtsmæssigt
Fra 2007 til 2021 er boligstøtteomkostningsniveauet ifølge Danmarks Statistik gået fra 11,3 til 15,7 mia. kr., som er en stigning på 38 pct. En større og større del af det samlede beløb er ultimativt gået til private udlejere og kapitalfonde via deres private udlejningsboliger. Fortsætter denne udvikling vil de kommunale og statslige udgifter stige markant over de kommende årrækker.
Vi bør bygge flere boligformer som almene lejeboliger og andelsboliger for at undgå, at disse udgifter tager overhånd i fremtiden. Det giver flere købere mulighed for at deltage i boligmarkedet, hvilket fører til mere opsparing og økonomi, der kan skubbes tilbage ud i samfundet.
Siden 1980’erne var det muligt at få boligstøtte til en andelsbolig, men denne mulighed blev fjernet i 2008, hvilket blandt andet har været med til at skabe en stilstand i boligdiversiteten og en stigning i private lejeboliger. Boligstøtten er nødvendig og ikke noget vi skal se bort fra, men det bør nævnes, at det blandt andet ville give mening at støtte andelsboligerne på samme vis som lejeboligerne, da pengene senere kommer tilbage ud i samfundet igen.
Klumme: Andelsboligmarkedet er det mest spekulative i København
Klumme: Andelsboliger som vi kender dem ér fremtiden
Klumme: Værdier for 112 mia. kr. er skjult i københavnske andelsboligforeninger
