Nordjysk boligforening vil opføre boliger i Mariager

Projektet, som netop er blevet godkendt af kommunen i Mariager, indeholder 30 almene boliger og 24 ejerboliger.
Projektet i Mariager kommer til at bestå af både almene og private boliger. | Foto: PR visualisering
Projektet i Mariager kommer til at bestå af både almene og private boliger. | Foto: PR visualisering

Himmerland Boligforening med hovedsæde i Aalborg vil opføre i alt 54 boliger ud til Mariager Fjord i Mariager. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at 30 af boligerne skal være almene, mens 24 skal være ejerboliger.

"I takt med en stigende efterspørgsel efter veldisponerede og prismæssigt overkommelige lejeboliger på gode placeringer andre steder end tæt på Aalborg, har det været naturligt for os at se på et nybyggeri ud til Mariager Fjord," udtaler direktør i Himmerland Boligforening Ole Nielsen i pressemeddelelsen.

Projektet er netop blevet godkendt i Mariagerfjord Kommune. De almene boliger bliver på omkring 90 kvm, mens ejerboligerne bliver på 100-116 kvm.

Bygningerne bliver i to etager, og murer- og entreprenørselskabet Lars Pedersen & Søn A/S kommer til at stå for byggeriet.

Ifølge Ole Nielsen skal boligerne være senioregnede, så de vil have appel til de mennesker, der bor i ældre parcelhuse omkring Mariager.

"Fordi der måske ikke har været et tilstrækkelig attraktivt boligtilbud – herunder lejeboliger – er mange blevet boende både 20 og 30 år og måske endda længere endnu i deres parcelhuse," udtaler Ole Nielsen i pressemeddelelsen og fortsætter:

"Dermed er udbuddet af de lidt billigere huse, som ville egne sig rigtig godt til en yngre målgruppe, blevet holdt ude af boligmarkedet."

Hvis alt går efter planen, så kan de første beboere flytte ind i de nye boliger om  cirka tre år. Det er ikke mere end få måneder siden, at boligforeningen annoncerede opførslen af 45 almene boliger i Skørping.

Boligforening opfører 45 almene boliger i Nordjylland

Boligforening i vækst vil kombinere erhverv og bolig i nyt renoveringsprojekt

Himmerland Boligforening etablerer ny afdeling til 47 mio. kr.

Almen boligsektor skal sætte fart på teknologifirmas vækstplaner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også