Klumme: Et hjem er mere end bare en bolig
Et hjem er mere end blot en bolig. Hvordan kan vi i arkitektbranchen være med til at skabe gode forudsætninger for følelsen af hjem? Ph.d. Carsten Schjøtt Philipsen har opstillet syv kendetegn, der i større eller mindre grad må være til stede, for at man kan føle sig hjemme. En fin ledetråd for os, der arbejder med boligarkitektur.
1. Fravær af stress
Når man føler sig hjemme, sænker man paraderne, og stressniveauet falder. En helt afgørende tilstand for at batterierne lades op i en tilværelse, hvor vi som individer i stigende grad er ”på” både professionelt og socialt. Naturen og det naturlige lys har en dokumenteret positiv effekt på trivsel og stressniveau, hvorfor samspil mellem inde og ude er en vigtig faktor, når vi hos KHR tegner boliger, sygehuse, skoler og erhvervsbygninger.
Vi har også gode erfaringer med at indtænke differentieret belysning, der kan indstilles efter behov og humør, og hvor det naturlige lys udnyttes optimalt.
En planløsning med hyggelige kroge og hjørner gør det lettere for beboerne at indrette et behageligt og dermed afstressende miljø.
2. Reduceret opmærksomhed
Kendetegnet reduceret opmærksomhed hænger sammen med fortrolighed, forudsigelighed og genkendelighed.
Det gælder både i det store og i det små. Inddrag eksempelvis de fremtidige beboere, så de og lokalmiljøet er velinformerede. Hos KHR har vi gode erfaringer med brugerprocesser og høringer, hvor viden deles begge veje.
Hvad angår de enkelte boliger, så skab eksempelvis en genkendelig niche ved indgangspartiet, som er det første, der møder beboeren. Vi mener i det hele taget, at det er væsentligt at indtænke overskuelige og trygge arealer, hvor sanserne påvirkes positivt.
Hvis der er tale om et renoveringsprojekt, anbefaler vi at bevare så mange detaljer ved den eksisterende bygning som muligt. Konkret arbejder vi netop nu med et ombygnings- og renoveringsprojekt på den tidligere Gråbrødre Skole i Roskilde. Renovering af den gamle historiske bygning fremfor nedrivning skaber mere værdi for de enkelte personer samt for lokalmiljøet. Ved at bevare det genkendelige ydre bevares også sjælen og historien, der er vigtig for mange.
3. Kontrol over nære omgivelser
At være i kontrol over sin nære omgivelser handler om, at man har frihed og selvbestemmelse til at gennemføre de aktiviteter, man har lyst til. Det kan være indflydelse på, hvem der har adgang til fællesarealer eller erhvervslejemål i bygningen, så man har en vis kontrol over støj og adfærd i området. På den måde indtænker man også tryghed for beboerne i området.
Det er en god idé at afgrænse områder, der er private, semi-private eller offentlige. På den måde sås der ikke tvivl om, hvor zonen afgrænses, og hvem der har kontrollen. Husk at tænke over placeringen af store vinduespartier, da der er stor forskel på, om man får glæde af udsigten eller føler sig overvåget af forbipasserende.
4. Frihed fra andres regler
I naturlig forlængelse kommer punkt fire, frihed fra andres regler, der mere eller mindre handler om, at beboerne oplever frihed og selvbestemmelse. Og vigtigst af alt, at de ikke føler sig begrænset af andres regler. Væsentligt at have sig for øje, når man skaber arkitektur i det urbane rum, hvor fælles rammer og regelsæt er uundgåelige – også selvom man arbejder med afgrænsede zoner. Her kan brugerinddragelse være et rigtig godt redskab til at sikre sig, at beboerne tager ejerskab over de gældende regler i deres bebyggelse.
5. Anerkendelse af ens tilstedeværelse
Punkt fem omhandler i høj grad det naboskab, der dannes i nabolaget. Netop det, mener vi, at man kan fremme gennem arkitekturen, ved at bygge fællesarealer, der indbyder til fællesskab og spontant samvær, så muligheden for at skabe og opretholde et fællesskab er til stede. Det kan eksempelvis løses ved tænke over grader af fællesskaber og tilpasse rummets størrelse herefter. Arkitekturen bør invitere til uformelle møder – det kan f.eks. være via udformningen af fælles indgangsarealer, vaskeri eller lignende, hvor man møder sin nabo og får lyst til at blive hængende og få en snak.
Man anerkender også beboernes tilstedeværelse med helt konkrete forhold, som gode parkeringsmuligheder for både cykler og biler eller via niveaufri adgang, så ældre, kørestolsbrugere og barnevogne ikke er afskåret fra fællesskabet. I det hele taget handler det om at indtænke så mange forskellige mennesker som muligt, og forsøge at skabe arealer, der anerkender alle beboertyper.
6. Mulighed for at trække sig tilbage
Ligesom vi vil anerkendes af omgivelserne, vil vi have mulighed for at være private, når vi er hjemme. Nogen mere end andre. For at imødekomme forskellige behov for privatsfære tror vi hos KHR Arkitekter på, at man skaber fællesarealer med både åbne såvel som afskærmede områder. På den måde kan man som beboer vælge i hvor høj grad, man vil deltage. I den enkelte bolig kan man imødekomme de forskellige behov ved f.eks. at lave altaner eller vinduespartier ud til fællesarealerne, så man kan følge livet udenfor og dermed deltage passivt.
7. Brug af personlige ting
Det er vigtigt for de fleste at kunne præge deres bolig for at skabe følelsen af hjem. Derfor kan det være en god idé at inddrage de fremtidige beboere i en bygge- eller renoveringsproces eller sikre sig, at boligen kan tilpasses af den fremtidige beboer, f.eks. ved at man som beboer har mulighed for at tilkøbe særløsninger, der kan bidrage til hjemfølelse og ejerskab hos den enkelte.
Vores arbejde som arkitekter har stor betydning for, om mennesker kan føle sig hjemme i de boliger, der bliver bygget. Lad os tage det ansvar alvorligt og bygge boligarkitektur, hvor vi tænker på dem, der senere skal gøre det til deres hjem.
Ny chef skal få voksende københavnsk arkitektfirma til at tjene penge
Københavnsk tegnestue skal lave skole om til boliger som del af Core Property-projekt
