Klumme: Den hybride arbejdsplads må ikke blive et sløvt kompromis

Hjemmearbejde skal integreres i kulturen på arbejdspladsen, hvis man ønsker tilfredse medarbejdere. Og så skal ledelsen passe på ikke at gøre forskel mellem ansatte, der er fysisk til stede, og dem, der ikke er, lyder det fra CBRE-director i denne klumme.
Foto: PR / CBRE
Foto: PR / CBRE
Af Mikael Jahn, senior director, CBRE

At fremtidens arbejdsplads bliver mere digital er efterhånden et anerkendt faktum. Alligevel kæmper mange virksomheder med at finde sig til rette i den nye hybride virkelighed, som stiller helt andre krav til arbejdspladsen end hidtil. Virksomheder, der har brug for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, bliver nødt til at indstille sig på at tilbyde en langt højere grad af fleksibilitet end hidtil. Men det er sværere end som så, for den hybride arbejdsplads kan let blive et sløvt kompromis mellem kontorarbejde og hjemmearbejde, der ikke rigtigt er tilfredsstillende for nogen.

For at kortlægge de primære udfordringer for virksomheder i omstillingen til moderne, hybride arbejdspladser lavede vi i CBRE en survey blandt 10.000 ansatte på tværs af 18 forskellige lande. Dernæst udarbejdede vi konkrete anbefalinger til, hvordan man som virksomhed indretter sig smart post corona både på den korte og den længere bane.

Vores undersøgelse viste blandt andet, at 85 procent af respondenterne foretrækker at blive ved med at arbejde hjemmefra 2-3 dage om ugen.

En mere hybrid arbejdsform kræver en hybrid arbejdsplads. Det vil sige en arbejdsplads, hvor det digitale er integreret i kulturen og kontorindretningen og ikke bare er lidt glimmer, man pynter med til sidst. Det skal tænkes ind fra starten.

Pas på forskelsbehandling

Desuden viste vores rapport, at de primære forretningsudfordringer, virksomheder oplever i omstillingen til den hybride arbejdsplads, handler om at implementere beslutninger i virksomheden, fordi hverdagen er blevet mere uforudsigelig. Desuden kan det blive en udfordring som ledelse ikke at komme til at forskelsbehandle sine medarbejdere, da nogen i sagens natur er mere umiddelbart synlige end andre. Derudover kan det være vanskeligt at skabe og holde fast i en god kultur på arbejdspladsen, når ikke alle er der hver dag.

En god idé kan være at inddrage sine medarbejderne i designet af den nye arbejdsplads, f.eks. gennem en survey, der afdækker, hvilke ønsker og behov medarbejderne har. Og så er det vigtigt som leder at være klar i mælet omkring forventninger til medarbejderne, og hvad de kan forvente sig af arbejdspladsen fremover.

Hvis man vil lykkes med at skabe den hybride arbejdsplads, er man nødt til at investere i både teknologi og kontorindretning, der står mål med den nye, hybride virkelighed. En af de vigtigste grunde til, at medarbejdere ønsker at møde fysisk på jobbet, er behovet for at samarbejde og være sammen med kollegaer. Derfor bør man heller ikke indrette sin virksomhed med enkeltmandsskrivebordene i centrum, men i stedet arbejde på at skabe gode fællesfaciliteter.

CBRE’s rapport om den hybride arbejdsplads hedder ”The Next Normal: A Complete Guide to How Hybrid Work is Impacting the Workplace and Transforming Commercial Real Estate”.

Klumme: Tilbage til kontoret … eller? 

Kontormarkedet buldrer afsted trods mere hjemmearbejde

Færre erhvervslokaler står tomme nu end før coronakrisen – også butikker får nye lejere

Jeudan-chefen ser storrumskontoret være fortid – kunderne vil have mere plads 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også