Klumme: Mange af Europas byer bliver mere og mere "Københavner"-iseret
Vi skal tilbage til 1920’ernes USA for at finde urbaniseringens absolutte storhedstid. Her var befolkningstætheden på sit absolut højeste og omkring 50 pct. af den amerikanske befolkning boede i de store byer. Dengang var langt størstedelen af arbejdspladserne placeret tæt i storbyerne og amerikanerne bosatte sig herefter.
Det ændrede sig dog i løbet af 1930’erne, hvor bilen blev et allemandseje og forstæderne blomstrede op rundt om de amerikanske byer. Det fik de amerikanske byer til at sprede sig ud over langt større områder, mens de europæiske og asiatiske storbyer holdt fast i en markant højere befolkningstæthed.
Et ekstremt eksempel er Barcelona og Atlanta, hvor sidstnævnte i dag spreder det samme antal indbyggere ud over et geografisk område, der er 28 gange større end den spanske storby. Forstæderne voksede med andre ord frem i USA som ingen andre steder før.
Covid-19 er vendepunkt?
Dengang havde en anden global pandemi, i form af den spanske syge, ingen indflydelse på urbaniseringens fremgang. Her var 1918’s influenzapandemi ikke forstyrrende for i de voksende byer – tværtimod. I 2011 offentliggjorde det norske institut for folkesundhed i hvert fald en undersøgelse af spanske influenzas virkning i vestlige lande.
Den fandt at landsamfundene led uforholdsmæssigt højere dødelighed. Her er hypotesen, at bedre adgang til sundhedspleje og opnåelsen af immunitet var bedst i de store byer. Der var altså ingen pandemirelateret grund til at forlade byerne i 1920’erne, og den globale urbanisering fortsatte ufortrødent.
Spørgsmålet er så om andre forhold afledt af corona-pandemien, kan være med til at vende denne tendens. Rundt om i verden har covid-19 ramt nogle af de største byer. New York, San Francisco, Madrid, London og Milano var alle særligt hårdt udsat i begyndelsen af pandemien. Men smitten spredte sig hurtigt over landsamfundene i USA og Europa.
Risikoen for at blive smittet har været størst i de større byerne, men dette har været opvejet af bedre støtte og sundhedspleje i byerne. Under pandemiens spæde start førte hjemsendelser til nye måder at arbejde på. Med internettet i hånden kunne mange medarbejdere arbejde hjemmefra. Der er derfor nu gode argumenter for, hvorfor medarbejderne ikke længere behøver at bo tæt på kontoret.
Københavner-iseret
Samtidig peger tal fra OECD på, at byerne bliver mere produktive, jo større de er. Her har den vidensbaserede økonomi intensiveret fordelen ved byernes effektive indsamling af talent og kreativitet i samme, koncentrerede fysiske område. San Franciscos Bay Area er et glimrende eksempel: Befolkningstætheden har været stigende siden år 2000, på trods af den markante forbedring af de tekniske muligheder for fjernarbejde.
De teknologiske landvindinger har endnu ikke reelt ført til en decentralisering af byerne. Men det seneste års eksperiment med at arbejde væk fra kontoret kan muligvis for første gang siden den industrielle revolution dæmpe urbanisering-tendensen. Her kan nogle af de mindre byer måske lokke indbyggerne fra de globale megabyer ved at tilbyde en bedre balance mellem beskæftigelsesmuligheder og livskvalitet.
De store byers enorme produktivitets- og kreativitetsfordele synes dog fortsat særdeles udpræget, især i de byer, der når massive størrelser. Men med færre dage til at pendle mellem hjemmet og kontoret i løbet af ugen, kan tendensen mod forstæderne gøre et comeback, og ændre på fremtiden bystrukturen. Mange europæiske byer gennemgår i øjeblikket hvad man kan kalde for en "Københavner-isering."
Udtrykket dækker over et skifte væk fra en bil- og handelsorienteret byplanlægning, til et mere fællesskabs- og sundhedscentreret tilgang, der understøtter en by, hvor man med fordel kan bevæge sig til fods, med cykler eller med offentlig transport. Et af de mere dristige eksempler på byer, der griber mod denne trend, er Barcelonas Superblocks, der skaber 24 hektar gågader i byens centrum.
Nogle byer vil tilpasse sig bedre end andre, mens andre vil bibeholde deres oprindelige bykerner. Både Brugge og Venedig er klassiske eksempler på pragtfulde byer, der aldrig tilpassede sig til fremtidens krav. De store byers forspring som helhed virker uangribelig, men at der i kølvandet på pandemien kommer mere fokus på nytænkning, hvor decentralisering mod forstæderne og en mere grøn trafik kan komme i spil igen, virker også som udviklinger, det er værd at holde et skarpt øje med.
Klumme: Sådan ramte corona en række nøglesektorer – og her er hvad vi tror venter
Klumme: Covid har ændret alt – men det får os stadig ikke til købe kontorer i forstæderne
