EjendomsWatch

Klumme: Covid har ændret alt – men det får os stadig ikke til købe kontorer i forstæderne

Mere hjemmearbejde og en øget vilje til at bosætte sig længere fra metropolerne er nogle af konsekvenserne af coronakrisen. Men virksomhederne vil blive boende i byen, lyder det fra analysechef hos Nuveen i denne klumme.

Foto: PR / Nuveen

Verden er et andet sted i disse dage – og har vel snart været det i et år. Vi arbejder, mødes og pendler anderledes – og ejendomsmarkederne har også ændret sig.

I hvert fald på kort sigt, hvor priserne på visse dele af ejendomsmarkedet i Europa synes at have mistet en del af jordforbindelsen til de underliggende økonomiske data, drevet frem af stort overtal på købersiden.

På langt sigt holder mange af de kernefaktorer, der driver vores investeringer, dog stadig deres værdi.

Vi ser f.eks. markante skift rundt om storbyer i forhold til hvor langt ud i de pendlerbælter, der omgiver en metropol, folk er villige til at bosætte sig. En udvikling, der går igen fra London over Paris til København.

Folk tænker på byen på en anden måde end tidligere. Og overskrifterne er klare:

Når man pludselig enten skal arbejde hjemmefra i lange perioder, eller kun er på kontoret et par dage om ugen, så betyder en lidt længere rejsetid til arbejdspladsen også mindre.

Samtidig betyder mere plads til f.eks. et hjemmekontor nu straks mere for huskøberne. Mens mange også ønsker at leve i områder, hvor befolkningstætheden er lavere end i byernes kerner.

Der er simpelthen sket temmelig markante livsstilsændringer på relativt kort tid.

Det er klare trends, vi ser, men også data, der skal tages med et solidt gran salt – for vi taler stadig om et relativt kort tidsbillede.

Det betyder også, at det ikke er overskrifter, der for alvor rykker på os endnu.

Når der opstår dyre muligheder for at købe sig ind i f.eks. flexkontorer på Londons absolutte yderkanter er det ikke noget, der for alvor lokker – for hvor længe holder den bølge ved, og hvor stærk er den?

Det er spørgsmål, der naturligvis får os til at stoppe op og tænke os om. Og vi tror som nævnt stadig, at svaret ligger i gammelkendte sandheder.

Offentlig transport skal nok på sigt vinde det meste af det tabte tilbage.

Kontorer har klassiske styrkepositioner

I det lys er de klassiske styrkepositioner for kontorer – centralt i byer, tæt på transporthubs – for os stadigvæk steder, hvor man langsigtet vil se virksomheder ønske at bo og ønske at bo længe.

Ser man på markedet generelt, så er priserne på vej op igen efter det knæk, pandemien forårsagede i foråret. Det betyder dog, at der stadig er mange gode muligheder for at købe ind i sektorer til attraktive priser.

Men det er også et meget segmenteret marked, vi ser – en bevægelse, der allerede var i gang før covid-19, men som bare er blevet forstærket.

Bredt vil lande som Tyskland, Østrig og Holland formentlig føre an i comebacket, mens der vil gå markant længere før markederne er normaliseret i f.eks. Spanien og Italien.

Samtidig fortsætter priserne på detailejendomme ufortrødent nedad og vil næppe stoppe deres deroute foreløbig.

Investorerne må nok også sande, at der rundt omkring vil være forlystelsesparker, hoteller og restauranter, som aldrig vågner igen fra den dvale, pandemien lagde dem i.

Og mens boliger og logistikmarkederne ser solide ud, har kontormarkedet delt sig mellem steder, hvor der bliver taget for meget risici af udviklerne og de klassiske, sikre ejendomskort tæt på transport og stærke byers kerner.

Det kan altså godt være, at pendlerne nu og her er blevet gladere ved tanken om at rykke til f.eks. Birkerød, Struer, Skanderborg eller Kolding end de var for bare kort tid siden. Men det betyder ikke, at vi ser store perspektiver i at købe kontorbygninger i forstæderne.

Klumme: Ejendomsinvestorer bør tage ved lære af covid-19

Klumme: Investorerne opfører sig rationelt

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier