Bagud med huslejen: Antallet af ophævede lejemål stiger 50 pct

Den almene boligadministrator Boligkontoret Danmark melder om øgede økonomiske problemer hos almene beboere. Situationen med en ”markant stigning” af ophævede lejemål kalder på politisk handling, lyder det.
Almene beboere oplever en strammere økonomi, og flere kan ikke betale husleje. | Foto: PR / Boligkontoret Danmark
Almene beboere oplever en strammere økonomi, og flere kan ikke betale husleje. | Foto: PR / Boligkontoret Danmark

I gennemsnit modtager ca. 60 beboere blandt Boligkontoret Danmarks 30.000 lejeboliger en ophævelse af lejemålet hver måned af den årsag, at beboeren er kommet bagud med huslejen.

Det tal er i juni måned steget til mere end 90, altså en stigning på 50 pct.

Det oplyser den almene boligadministrator i en pressemeddelelse og kalder i samme ombæring situationen for ”bekymrende.”

Udviklingen skyldes særligt den øgede inflation samt stigende energi- og fødevarepriser, lyder det.

”Det, der er særligt lige nu, er, at beboernes økonomi generelt er mere presset, end den plejer at være. Der er derfor færre af vores beboere, der har mulighed for at indgå en afdragsordning, da der simpelthen ikke er luft i budgettet,” udtaler Katja Giebel, chef for de boligsociale indsatser.

Hos Katja Giebels afdeling sidder et antal boligsociale rådgivere, der hver måned tager kontakt til beboere, som er i økonomiske vanskeligheder, og udøver økonomisk rådgivning.

”Jeg er bekymret for alle de familier, der er tæt på at miste deres bolig. Tidligere kunne vi som regel godt trimme budgettet sammen med beboeren. Men med de øgede udgifter til livets almindelige fornødenheder er det blevet sværere at finde dette overskud,” uddyber Katja Giebel i meddelelsen.

Midt i bekymringen trøster de boligsociale rådgivere sig dog med, at ”der er tegn på, at inflationen er ved at klinge af.”

Men når det er sagt, er der stadig behov for politisk handling eksempelvis i form af en øget varmecheck, fremgår det.

Nyt boligudspil skal gøre det billigere at bo på Frederiksberg

”Historisk” og ”banebrydende”: Aftale skal sikre 40 pct. almene boliger i København

Styrelse skrider ind over for aflønninger i almen boligsektor

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også