EjendomsWatch

Nyt boligudspil skal gøre det billigere at bo på Frederiksberg

Med en netop vedtaget boligplan vil politikerne på Frederiksberg bl.a. sikre, at der bliver opført flere almene boliger i kommunen. ”Det er et af de emner, der optager mig allermest som borgmester,” lyder det fra Michael Vindfeldt.

Michael Vindfeldt blev efter kommunalvalget i november ny Frederiksberg-borgmester og satte dermed en stopper for 112 års konservativt styre i kommunen. | Foto: Gregers Tycho

Flere almene boliger og andelsboliger skal være med til at gøre det billigere at bo på Frederiksberg og sikre en mere blandet by. Dette er nogle af tankerne bag nyt boligudspil, der mandag blev vedtaget i kommunalbestyrelsen, skriver Frederiksberg Kommune på sin hjemmeside.

Planen, der rummer i alt otte tiltag, tager afsæt i den landsdækkende boligaftale fra november sidste år, som regeringen indgik med SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

”Frederiksberg skal være en by for alle, hvor både børnefamilier, ældre og unge kan bo og leve godt hele livet,” lyder det fra Frederiksberg-borgmester Michael Vindfeldt (S) i meddelelsen.

”Det kræver boliger, der er til at betale, og som kan opfylde de forskellige behov vi har i livets mange forskellige faser. Det er et af de emner, der optager mig allermest som borgmester, og derfor ser jeg også frem til at drøfte udspillet med borgerne, folk i branchen og de mange andre gode kræfter, der skal være med til at realisere planerne”, siger Michael Vindfeldt.

Med udspillet vil man i kommunen også ”kigge på, hvad der er af eksisterende alternativer til den gængse form for boligudvikling, som vi kender i dag,” som det hedder.

Med pilotprojektet Fonden for Billige Boliger skal et såkaldt byggefællesskab bestående af borgere være med til udvikle boliger med kommunen som garantistiller.

”Hver eneste dag forsvinder betalbare boliger fra Frederiksberg, fordi ejendomsinvestorer driver lejepriserne opad, mens priserne på andels- og ejerboliger stiger,” , siger Pelle Dragsted (EL), formand for Klima, Plan og Boligudvalget og fortsætter:

”Hvis vi skal bevare Frederiksberg som en by, hvor også pædagogen, postbuddet og pensionisten kan bo, så skal der politisk handling til. Med den nye boligplan gør vi alt, hvad vi kan indenfor de kommunale rammer, for at levere på de løfter vi gav frederiksbergborgerne om en ny og mere social boligpolitik i kommunen.”

I nabokommunen København blev der i denne uge lanceret en samarbejdsaftale, der bl.a. dikterer, at andelen af almene boliger i hovedstadens byudviklingsområder skal op på 40 pct. frem mod 2031.

”Historisk” og ”banebrydende”: Aftale skal sikre 40 pct. almene boliger i København

Afviser salg: Pelle Dragsted vil beholde alle ejendomme i Frederiksberg Boligfond

Pelle Dragsted vil fra første arbejdsdag gøre op med dyrt privat byggeri på Frederiksberg

Mere fra EjendomsWatch

Her er de seneste tinglyste ejendomshandler

Wihlborgs seneste opkøb i København optræder sammen med Huscompagniet på dagens liste med 16 transaktioner. Listen bringes i samarbejde med dataplatformen Resights og omfatter seneste tinglyste ejendomshandler i Danmark på over 10 mio. kr.

Briefing uge 26: Over for gult

Med dagens Tour de France-start i København viser hovedstaden endnu engang sin status som en international by. Ikke så sært, at udenlandske investorer stadig gerne vil have del i værdierne, også selvom de måske tager et dyk for en tid.

Trængt boligfond må alligevel skride til salg

Frederiksberg Boligfond er stadig i så sårbar økonomisk situation, at der skal skaffes penge via ejendomssalg – præcist det, der i 2018 udløste folkelige protester, da Blackstone var udset som køber.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier