Københavns Kommune vil muliggøre byggeri af 800 midlertidige studieboliger

Der kommer fortsat flere og flere studerende til hovedstaden, som kæmper med at få plads til byens nye borgere. Derfor vil Københavns overborgmester åbne op for, at der kan bygges midlertidige boliger.
CPH Containers er et område, hvor der i forvejen arbejdes med at lave containere til boliger. | Foto: PR
CPH Containers er et område, hvor der i forvejen arbejdes med at lave containere til boliger. | Foto: PR

Københavns Kommune vil give mulighed for at opføre 800 midlertidige studieboliger for at skaffe boliger til den stadig stigende befolkningsmasse. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Muligheden kommer, fordi Folketinget i starten af juni ventes at vedtage en revideret udgave af planloven. Loven vil give tilladelse til, at man kan bygge midlertidige boliger i op til 10 år på grunde, hvor der er planlagt byggeri om flere år.

"København skal være en blandet by med boliger til at betale for alle indkomsttyper. Det skal vi sikre politisk med alle de redskaber, vi har – og her har vi en mulighed for at give et godt tilbud til de studerende," lyder det fra overborgmester Frank Jensen (S) i pressemeddelelsen.

Tanken er, at man kan placere boligerne i "upolerede" områder som eksempelvis Nordhavn og Refshaleøen. Størrelsen og priserne nævnes at kunne ligge i omegnen 3800-5000 kr. for 25 kvm.

Over 12.000 ungdomsboliger er på vej, men det er ikke nok

Lov bremser containerboliger

Maersk-containere kan skabe 20.000 boliger i København 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu