EjendomsWatch

Over 12.000 ungdomsboliger er på vej, men det er ikke nok

På trods af, at flere og flere ungdomsbolig-projekter bliver skudt i gang af private investorer, vil det fortsat ikke nå op og dække det behov, der er, lyder det fra Dansk Byggeri.

Selvom både kommunerne og de private investorer har fået øjnene op for den virkelighed, der er i landets største studiebyer, hvor flere tusinde unge leder desperat efter et sted at bo, så vil den indsats, der er lagt frem mod 2021, stadig ikke være nok, mener Dansk Byggeri.

"Det er positivt, at kommunerne har fokus på at bygge nyt, og de også bestræber sig på at få bygget nogle boliger målrettet de studerende, men ambitionerne er for små, når vi mangler ca. 25.000 studieboliger på landsplan i dag," fortæller Maria Schougaard Berntsen, der er økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, til EjendomsWatch.

Ifølge en række data fra kommunerne, som EjendomsWatch har indsamlet, så er der cirka 12.500 ungdomsboliger eller kollegier på vej i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg - altså landets største studiebyer.

Men på landsplan mangler der lige nu 25.000 boliger til unge, oplyser Dansk Byggeri. Og det er derfor, at Maria Schougaard Berntsen mener, at man burde gøre endnu mere på området.

"Langt de største behov for studieboliger er jo netop i universitetsbyerne, og med de nuværende planer lægger kommuner alene op til at bygge halvdelen af behovet," udtaler hun.

Flere af landets store pensionsselskaber har i denne uge også udtalt til EjendomsWatch, hvordan de har fået øjnene mere op for investeringer i ungdomsboliger. Den udvikling bekræfter Københavns Kommune også.

Mangel på attraktive grunde forsinker investeringer i populære ungdomsboliger 

Bliver lejet ud på ingen tid

Og der er en grund til, at der er kommet et så stort hul mellem antallet af ungdomsboliger og hvor mange der mangler bolig.

Vi kan se, at de boliger, vi har, er lejet ud, inden vi kan nå at blinke med øjnene

Bjarne Larsson, direktør i FSB

Efter en flere år, hvor man fra kommunens side valgte helt at stoppe med at bygge ungdomsboliger i København, besluttede Københavns Kommune sig i 2012 for igen at investere i området og give tilskud til sådanne projekter.

"Vi har sørget for, at ungdomsboliger er billigere at opføre end andre boliger, fordi vi har slækket på en række krav til disse byggerier, som ellers har det med at fordyre projekterne," lyder det fra Anne Mette Omø Carlsen (EL), der er medlem af teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune i en skriftlig kommentar til EjendomsWatch.

Og selvom man nu forsøger at rette op på den skævvridning, der er kommet, er der i dag stadig et stort efterslæb på antallet af ungdomsboliger i forhold til antallet af studerende.

Det mærker man også hos den almene boligorganisation FSB.

"Vi kan se, at de boliger, vi har, er lejet ud, inden vi kan nå at blinke med øjnene," fortæller Bjarne Larsson, der er administrerende direktør i FSB, til EjendomsWatch.

KAB-direktør frygter, at hovedstaden knækker midt over

Han har svært ved at se, at markedet for ungdomsboliger vil blive mættet inden for de næste 5-10 år. FSB har selv omkring 600 ungdomsboliger i København per dags dato samt 100 kollegieværelser, og det antal vil ifølge Bjarne Larsson blive fordoblet inden for de kommende år.

Flere tiltag fra kommunens side

Der er i øjeblikket omkring 13.400 ungdomsboliger i København, og der er cirka 6000 flere på vej frem mod 2021, oplyser Københavns Kommune. Også på Frederiksberg er der 1000 flere ungdomsboliger i støbeskeen.

Et af de nye tiltag, Københavns Kommune har taget, er, at de kan stille krav om, at 25 pct. af de almene boliger skal være ungdomsboliger, når der behandles lokalplaner.

Men der kan gøres endnu mere, mener Jakob Næsager, der er gruppeformand for Konservative og medlem af teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune.

"Vi bør tillade byggeri på langt flere grunde i kommunen. Vi skal bl.a. se på, om flere af de gamle industrigrunde kan bruges ligesom Carlsberg og Grønttorvet nu bebygges. På Østamager og i Sydhavnen er der fortsat masser af gamle industrigrunde, der kan udvikles," skriver han til EjendomsWatch i en kommentar.

Jakob Næsager peger også på, at man kan overveje at bygge mange og centrale ungdomsboliger i f.eks. banegravene.

Har fået øjnene op for afkastet

På trods af at flere investorer har fået øje på den kæmpe efterspørgsel, der er omkring ungdomsboliger specielt i København og Aarhus, så er der mange faktorer på markedet, der gør det svært at nå et fornuftigt punkt mellem udbud og efterspørgsel, forklarer Maria Schougaard Berntsen.

"Man har set stigende boligpriser både i Aarhus og København, og det gør jo, at de studerende – som jo er dem, der har dårligst økonomi – bliver koblet først fra, når priserne stiger. Så deres marked er i virkeligheden blevet snævret mere og mere ind," forklarer hun.

Til gengæld har de faldende renter gjort det mere attraktivt for specielt de private investorer, der jagter det gode afkast, at sætte gang i byggeri af ungdomsboliger. Og et tidligere krav om, at man skulle have en parkeringsplads per enhed, er også blevet fjernet.

Det betyder, at man har mere plads til at bygge boliger i stedet for parkeringspladser, som man ofte ikke har brug for som studerende, forklarer Maria Schougaard Berntsen.

 Almene boligselskaber renoverer i stor stil

Ejendomsmægleren Sadolin & Albæk peger i en rapport på, at investorerne traditionelt set har været bange for den store fraflytningsrate, der er i ungdomsboliger samt et begrænset potentiale for at lave huslejestigninger. Men det ser ud til at ændre sig nu.

"De faldende afkastkrav på traditionelle udlejningsboliger i København kombineret med fortsat overordentligt store placeringsbehov og stærke underliggende markedsforhold for netop ungdomsboliger medført, at en del investorer i deres jagt efter attraktive risikojusterede afkast nu også for alvor har fået øjnene op for investeringer i dette segment," skriver Sadolin & Albæk.

Mere fra EjendomsWatch

Mægler misbrugt i Rema-direktørs boligsalg for 120 mio. kr.

REMA-DIREKTØR I DOBBELTROLLE: En lokal ejendomsmæglers vurdering blev brugt, da Rema-direktør solgte et boligprojekt til små investorer for over 120 mio. kr. Mægleren afviser dog nogensinde at have lavet den pågældende vurdering. ”Vi er bare blevet brugt som en brik i et stort spil,” siger mægler.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier