Lokal erhvervsmand udbygger porteføljen med nedlagt rådhus

10.000 kvm grund og 2900 kvm bygninger, der har huset det tidligere rådhus i Årre i Sydvestjylland er efter en budrunde blevet solgt til erhvervsmanden Jens Uth fra Esbjerg, skriver Jydskevestkysten.
Han har købt det for den nette sum af 950.000 kroner og vil skabe liv og aktiviteter i huset til gavn for byen, blandt andet i et samarbejde med Årre Kro, skriver avisen.
"Vi er trygge ved, at det er nogle gode investorer," siger borgmester Erik Buhl om handlen.
Kommunen havde ellers planlagt at bruge mellem halvanden og to mio. kr. på at fjerne bygningen, hvis ikke det lokale bud var kommet.
Den 69-årige Jens Uth har firmaet Esbjerg Erhvervsgaard, som ejer bygninger i Esbjerg og i Midtsønderjylland, fremgår det.
Han har penge stående i banken, og der er ingen rente at få, så hvis han kan tjene lidt på investeringen i Årre, er han tilfreds, skriver avisen.
Pyramide og rådhus sælges i Nordsjælland
Esbjerg får 69 nye ungdomsboliger
Påbud sender Esbjerg-søskendes ejendomsselskab i rødt
Ny bydel i Esbjerg står foran realisering