
Som en af de første eksisterende erhvervsejendomme er PKA’s kontorejendom på Bredevej i Virum blevet tildelt en pris af den danske DGNB-certificeringsordning for bæredygtige byggerier. Det skriver pensionskassen i en pressemeddelelse.
PKA har bæredygtighed i eksisterende ejendomme som fokusområde, da det både gavner lejerne og klimaet og er med til at sikre ejendommens værdi.
"Vi forbedrer løbende vores ejendomme, så de lever op til fremtidens behov og fortsat er attraktive lejemål. Ved at investere i bedre indeklima og lavere energiforbrug skaber vi bedre forhold for lejerne, og det fremtidssikrer afkastet fra vores ejendomme. Derfor er vi er stolte af, at denne strategi bekræftes og anerkendes ved en guldcertificering af DGNB," siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA, i meddelelsen.
Ejendommen får den næsthøjeste karakter – guld - for en række grønne løsninger i ejendommen. Deas var PKA’s rådgiver under projektet.
PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser inden for social- og sundhedsområdet med 275.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 250 mia. kr. PKA har investeret ca. 16,6 mia. kr. i danske ejendomme og ca. 2,3 mia. kr. i udenlandske ejendomme.Tidligere i år gik PKA i gang med at bygge Danmarks første svanemærkede lejelejligheder i Hillerød.
PKA investerer i svanemærket boligejendom
Mere fra EjendomsWatch
Innovationslyst overrasker topchef fra USA: ”I sidste ende handler det om profitmotivet"
PROPTECH SYMPOSIUM: Verden kan lære meget fra Danmark og resten af Europa, hvad angår virksomheders vilje til at integrere innovation i forretningsmodellen. Omvendt ”er der intet andet land i verden, der bevæger sig fremad som USA,” når der er udsigt til profit, siger Michael Beckerman, adm. direktør i amerikanske Cretech.