7 pct. af boligerne i Københavns indre by lejes ud via Airbnb

Nye tal viser, at hotellerne i København får kamp til stregen af Airbnb. Faktisk har næsten hver tiende lejlighed i Indre København været lejet ud gennem udlejningsportalen. Det vækker begejstring hos overborgmester Frank Jensen (S).
Foto: PR
Foto: PR
AF ØRESUND NEWS

På den internationale boligudlejningsservice Airbnb kan turister finde mere end 15.000 københavnske boliger at vælge imellem. Ifølge en kortlægning fra Kraks Fond Byforskning har 7 pct. af boligerne i indre by været udlejet mindst en gang det seneste år. Det er positivt, mener Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

København er en populær turistdestination og flere, turister såvel som Københavnere, har fået øjnene op for logimulighederne via Airbnb. Udbuddet er stort. Antalsmæssigt er der omtrent lige så mange private lejemål i København som i eksempelvis Barcelona og Berlin, viser en kortlægning som Kraks Fond Byforskning har lavet i magasinet Deleby.

Ses der på andelen af boligmassen er det markant større i København end i Berlin, London og Barcelona. 2,6 pct. af boligmassen i hele København findes på Airbnb.

Størst andel udlejes i indre by. Her har 7 pct. af boligmassen været lejet ud via Airbnb mindst en gang det seneste år. Derefter er det bydelene Vesterbro og Nørrebro. Gennemsnitsprisen varierer efter område. I indre ny er det 1137 kr. per nat, mens prisen eksempelvis på ydre Nørrebro og Bispebjerg kun er 574 kr.

Der er en uro, blandt andet i hotelbranchen, for at Airbnb ska gå fra at være et deleøkonomisk koncept til at blive udnyttet til mere professionel kortidsudlejning på et niveau som kan konkurrere med hotellerne. Ligesom der findes en uro for at det skal påvirke priserne på boligmarkedet.

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) synes, at Airbnb er en god ekstra indtægt for københavnerne. En analyse fra kommunens økonomiforvaltning har vist, at risikoen for en udvikling mod, at private boliger bruges til en mere professionel udlejning, mindskes af bopælspligten, som de fleste steder i Danmark indebærer at personer, som ikke selv bor i sin helårsbolig, har pligt til at leje den ud til anden fast boende.

"Med bopælspligten er jeg ikke nervøs for at konceptet misbruges. Det er en god idé og det giver et ekstra bidrag så flere kan have råd til at bo i byen," sagde overborgmester Frank Jensen på en konference om deleøkonomi, arrangeret af projektet Deleby i sidste uge.

45 pct. af de som benytter korttidsudlejning af deres bolig via Airbnb har gjort det mere end 10 gange om året. Men det er ifølge kortlægningen få der lejer sin bolig ud mere end 50 gange om året og det er desuden få, der har flere lejemål. Det tyder på, mener forfatterne til korlægningen, at det ikke er udbredt at Airbnb bruges som mere professionel udlejning i København.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Øresund News.)

Regeringen vil give mere plads til Airbnb-udlejning

Virksomheder spekulerer i boligmanglen og driver hotel på Airbnb

Hostel-direktør er utilfreds med Københavns blåstempling af Airbnb

Staten går glip af millioner af skattekroner fra Airbnb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også