DSV Transport køber byggegrund i Roskilde

Planen er at bygge et nyt domicil til koncernen, der har købt grunden af ejendomsudvikler.
Foto: PR-illustration
Foto: PR-illustration

DSV Transport venter at have et nyt hovedsæde klar omkring årsskiftet, efter man har købt en grund på 6500 kvm. ved udkanten af Roskilde af ejendoms- og projektudviklerkoncernen AKF for et beløb, man ikke vil oplyse. Det fremgår af en pressemeddelelse fra erhvervsmægleren Lintrup & Norgart, som formidlede handlen af udviklingsgrunden.

Det nye hovedsæde, som DSV Transport selv kommer til at eje, skal være arbejdsplads for ca. 50 funktionærer.

"Med den lave rente besluttede vi at bygge selv, og via ejendommen får DSV Transport samtidig en meget flot eksponering ud mod Holbækmotorvejen," siger Lars Saltoft Kristoffersen, adm. direktør for DSV Transport, i pressemeddelelsen.

DSV Transport betjener bygge- og anlægsbranchen samt asfalt- og betonindustrien. Selskabet blev frasolgt DSV-koncernen i 2004 og har altså ikke direkte noget med DSV at gøre i dag.

Nyt domicil til dansk transportgigant

Transportgigant sælger ud af logistikejendomme

Dansk logistiksværvægter sælger ejendomme i milliardhandel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også