Boligminister: Dyre almene boliger må ikke rives ned

Inger Støjberg (V) vil ikke tillade, at boligselskaber river ned og bygger nyt i stedet for at bruge de samme penge på en dyr renovering.

Boligminister Inger Støjberg (V) fastholder, at ministeriet ikke godkender boligselskaber nedrivninger, selv om en renovering bliver lige så dyr som at bygge nyt. Det skriver Dagbladet Holstebro.

Samtidig understreger hun, at det er en forudsætning for at tillade en nedrivning, at der er udlejningsvanskeligheder, samt at der er væsentlig byggetekniske mangler.

"Hvis boligerne kan lejes ud og der ikke er alvorlige byggetekniske mangler, godkender vi ikke en nedrivning. Det ville være spild af skatteborgernes penge. Den støtte, som både kommune og stat allerede har givet, ville gå tabt," siger Inger Støjberg til avisen.

Hun mener overordnet, at man altid må vurdere, om en renovering bliver for dyr. Dette er først og fremmest op til boligorganisationen. Boligministeren påpeger også, at kommunen, som skal godkende huslejen, må vurdere, om huslejen efter renoveringen er til at betale. Er den ikke til at betale, må kommunen undlade at godkende projektet, lyder det fra Inger Støjberg.

Regeringens stop for nedrivninger bringer alment boligselskab på randen af konkurs

Yderområderne får flere tomme boliger

Flygtninge flytter i nedrivningstruede boliger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også